Den 13. januar 2026 blev Udvalget for Skoler, Børn og Familie præsenteret for forslag til ny tildelingsmodel for vuggestuer og børnehaver. Udvalget besluttede derpå at sende forslaget til ny tildelingsmodel i høring.

Den nye tildelingsmodel

Høringsversionen af den nye tildelingsmodel for vuggestuer og børnehaver består af tre delelementer: tildeling til pædagogisk personale, tildeling til ledelse og tildeling til øvrig drift.

• Tildeling til pædagogisk personale består af to tildelingsniveauer:
  • Grundtildeling, der svarer til to medarbejdere i hele åbningstiden på hver matrikel.
  • Børnetalsafhængig tildeling, der udløses når den beregnede tildeling for det vægtede børnetal overstiger grundtildelingen.
• Tildeling til ledelse og administration tildeles på samme måde som i dag, dvs. fast tildeling på 1 årsværk til områdeleder, tildeling til personale- og pædagogfaglige ledere samt fast tildeling til personale- og pædagogfaglig ledelse pr. børnecenter.
• Tildeling til øvrig drift tildeles på samme måde som i dag, dvs. at institutionerne bibeholder de eksisterende budgetter vedrørende øvrig drift.

Forskel mellem nuværende og ny tildelingsmodel

Den største forskel mellem den nuværende og nye tildelingsmodel er, at man i dag tildeler en faktor pr. barn (11,93 timer pr. uge pr. vuggestuebarn og 5,25 timer pr. uge pr. børnehavebarn), hvor man med den nye tildelingsmodel vil tildele et beløb pr. barn. Dertil fjernes garantinormeringen, som erstattes med grundtildelingen svarende til to voksne i hele åbningstiden på alle matrikler. Det vil være en ledelsesopgave at udmønte grundtildelingen, så der er personale fordelt over dagen med afsæt i lokale behov.

Høringssvar

Udkastet til ny tildelingsmodel har nu været i høring i lokalMED, forældrebestyrelser og hos de faglige organisationer.

Hovedparten af høringssvarene bakker op om den foreslåede tildelingsmodel og anerkender principperne omkring grundtildeling og tildeling efter børnetal. Det fremhæves, at den børnetalsafhængige tildeling giver en mere gennemsigtig fordeling af ressourcer, samt mulighed for at justere personaletimer i takt med det faktiske børnetal. Det anerkendes, at midlerne fortsat kan disponeres lokalt. Samtidig anerkendes det, at modellen gør det lettere at følge med i om minimumsnormeringerne overholdes på kommuneniveau.

Flere høringssvar påpeger også opmærksomhedspunkter, hvor hovedlinjerne beskrives herunder.

Afskaffelsen af garantinormering: Afskaffelsen af garantinormering kan skabe en budgetmæssig usikkerhed, særligt i små institutioner. Der peges desuden på, at den forventede budgetreduktion for de institutioner, der i dag modtager garantinormering, kan få betydning for den pædagogiske kvalitet. Det foreslås at indføre en overgangsperiode for implementering af tildelingsmodellen.

En udgiftsneutral tildelingsmodel: I flere høringssvar udtrykkes bekymring for, at den foreslåede tildelingsmodel er udgiftsneutral. Der peges på et behov for tilførsel af midler fremfor omfordeling for at imødekomme behov på dagtilbudsområdet. Det fremhæves, at en udgiftsneutral model kan øge presset på området i stedet for at styrke kvalitet, trivsel og stabilitet. Flere påpeger desuden, at ambitionerne om en styrket tidlig indsats kræver investeringer.

Socioøkonomisk tildeling: Enkelte høringssvar peger på et behov for socioøkonomiske parametre i tildelingsmodellen. Det opleves, at børnegrupperne er blevet mere komplekse og at ressourceforbruget pr. barn er større i socioøkonomisk belastede områder.

Normeringer: Nogle høringssvar udtrykker bekymring for, om tildelingsmodellen sikrer tilstrækkelig bemanding i ydertimerne. Samtidig fremhæves det, at selvom minimumsnormeringerne overholdes på kommuneniveau, er de oplevede normeringer i praksis afgørende.

Pædagogisk personale og tildeling til ledelse: I høringssvarene udtrykkes bekymring for, om tildelingsmodellen sikrer tilstrækkelige midler til den angivne sammensætning af pædagogisk personale. Samtidig peges der på usikkerhed om, hvorvidt modellen giver fuld tildeling til ledelse, og der opfordres til at prioritere og investere i den pædagogfaglige ledelse.

Høringssvarene er vedlagt i bilag.

Høringssvarene giver udtryk for forskellige perspektiver og opmærksomhedspunkter som anerkendes og er taget med i den samlede vurdering. Gennemgangen af høringssvarene har dog ikke givet anledning til ændringer i forslaget til den nye tildelingsmodel. Baggrunden herfor uddybes nedenfor:

• Med den nye tildeling til pædagogisk personale frem for garantinormering sikres det i højere grad, at ressourcerne følger det faktiske børnetal i de enkelte institutioner frem for ’fiktive’ børn. Afdelingerne vil følge betydningen af et faldende børnetal på 0-6 års området.
• Regulering af børnetal sker allerede i dag fire gange årligt. Det kan på den ene side give budgetusikkerhed ved faldende børnetal og på den anden side en mulighed for løbende at tilpasse budget og udgifter.
• Der vil blive set nærmere på, om puljen til længerevarende sygefravær kan udvikles eller justeres og om der findes alternative måder til at understøtte små enheder i den sammenhæng.
• Forslaget til den nye tildelingsmodel er som politisk besluttet udarbejdet inden for den økonomiske ramme der er givet, hvilket medvirker at tildelingsmodellen er udgiftsneutral.
• Socioøkonomiske faktorer er ikke medtaget i tildelingsmodellen. Den statslige pulje ”Mere pædagogisk personale i dagtilbud med mange børn i udsatte positioner” tildeler midler til institutioner med mange børn i udsatte positioner ud fra indkomst. Én institution i Vejen Kommune opfylder kriterierne og får tilskud fra puljen i 2026-2028.
• Tildeling til fordeling mellem hhv. pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter følger fordelingen i den nuværende tildelingsmodel og er beregnet sådan.
• Tildeling til ledelse i den nye tildelingsmodel er den samme i den nuværende tildelingsmodel.