Danmarkskortet er et kommuneopdelt kort, som hvert år udgives af Social- og Boligministeriet. Kortet angiver det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten for afgørelser, der er behandlet hos Ankestyrelsen. Danmarkskortet offentliggøres hvert år senest den 1. juli. Formålet med Danmarkskortet er at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet og synliggøre forskelle mellem kommunerne.

På baggrund af sagens 1. behandling på møde i Kommunalbestyrelsen den 22. september 2025, sag nr. 13, har administrationen uddybet nærværende sag med oplysninger, der kan belyse udviklingen i antallet af sager, der er behandlet i Ankestyrelsen i 2024.  I det bemærkningerne hovedsageligt omhandlede sager på børnehandicapområdet, er det følgende datagrundlag koncentreret om dette område.

Hvis en borger er uenig i den afgørelse, som forvaltningen har truffet, kan borgeren klage inden for 4 uger efter, de har modtaget afgørelsen. Forvaltningen skal herefter genvurdere sagen, på baggrund af de oplysninger som borgeren har fremsat i klagen. Det har forvaltningen 4 uger til at gøre. 

Hvis en borger giver udtryk for at være utilfreds med en afgørelse, skal forvaltningen vurdere, om der er tale om en egentlig klage. En klage er ikke underlagt særlige formkrav og kan derfor indgives både mundtligt og skriftligt. Klagevejledningen fremgår i afgørelsesbrevet. Forvaltningen kan bede borgeren om at uddybe sin klage, men det er ikke et krav.

En genvurdering kan føre til, at forvaltningen enten fastholder eller ændrer afgørelsen. Hvis afgørelsen fastholdes, sendes den direkte til behandling i Ankestyrelsen. Hvis forvaltningen ændrer afgørelsen og giver fuldt medhold, sendes en ny afgørelse til borgeren, som igen har 4 uger til at klage, hvis de ikke er enige i den nye afgørelse. Gives der delvist medhold i borgerens klage, anmodes borgeren om at tilkendegive, om de vil fastholde den øvrige del af klagen, som herefter sendes i Ankestyrelsen.

Nedenstående figur 1 beskriver processen, fra en borger fremsender en ansøgning til forvaltningen, og til sagen potentielt fremgår af Danmarkskortet. Det bemærkes, at der kan gå op til 2 år, fra ansøgningen modtages i forvaltningen til, at Ankestyrelsens behandling af sagen fremgår af Danmarkskortet, hvorfor det er administrationens vurdering, at det tager minimum 1-3 år, før iværksatte udviklingstiltag og kompetenceudvikling slår igennem i den faglige kvalitet i afgørelserne, der er indeholdt i Danmarkskortet. Denne vurdering er også baseret på revisionens (Revisionsvirksomheden EY) indledende vurdering af, at det tager 3-4 år for en faglig genopretning at vise sig i på tværs af kontrolinstanser.   

Figur 1 (se også bilaget "Tidslinje og klagesagsbehandling", side 2)

Ankestyrelsen er uafhængig af kommunerne og vurderer kun, om afgørelsen er truffet på et lovligt og fagligt korrekt grundlag. De tager altså ikke stilling til, om man “bør” få en ydelse, men om reglerne er fulgt, og om sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Når Ankestyrelsen behandler en klage over en afgørelse, kan de enten være enige eller uenige i det, kommunen har besluttet.

Hvis Ankestyrelsen afviser, hjemviser, ændrer eller ophæver afgørelsen, kaldes det samlet set for, at sagen bliver omgjort.

Hvad er en omgørelse?
Når en afgørelse behandles af Ankestyrelsen, er der 4 mulige udfald:

• Afgørelsen afvises
• Stadfæstelse
• Kommunens afgørelse ændres
• Hjemvisning til fornyet behandling

Ankestyrelsen kan afvise at behandle en afgørelse, for eksempel hvis klagefristen ikke er overholdt, eller hvis Ankestyrelsen ikke har kompetencen til at efterprøve afgørelsen - for eksempel ved valg af leverandør, som anses som faktisk forvaltningsvirksomhed.

Ankestyrelsen stadfæster en afgørelse, hvis Ankestyrelsen vurderer, at kommunen har ageret korrekt, og afgørelsen fastholdes.

Hvis en afgørelse bliver hjemvist, skal kommunen behandle sagen forfra. Det sker oftest, hvis Ankestyrelsen har vurderet, at der mangler oplysninger i sagen, som kan have betydning for sagens udfald. En hjemvisning betyder, at kommunen skal behandle sagen på ny i overensstemmelse med Ankestyrelsens afgørelse. Det er ikke givet, at selve afgørelsen ændres i forhold til den oprindeligt trufne afgørelse. 

Hvis Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i kommunens afgørelse, kan afgørelsen ændres, og Ankestyrelsen kan træffe en anden afgørelse.

Både ved hjemvisning og ophævelse anses afgørelsen som omgjort, og tæller derfor med i omgørelsesprocenten, uanset om en hjemvisning resulterer i samme afgørelse ved fornyet behandling i kommunen.

Danmarkskortet viser kun resultaterne for de sager, der har været genstand for klagebehandling, og kan derfor ikke anvendes som udtryk for den generelle kvalitet i kommunens sagsbehandling.

Det bemærkes, at Lejre Kommune ikke har fået ændret sager i Ankestyrelsen i 2024, men alene har fået afvist, hjemvist og stadfæstet afgørelser. 

Lejre Kommunes omgørelsesprocenter i 2024
I 2024 har Lejre Kommune fået behandlet 70 afgørelser i Ankestyrelsen i relation til socialområdet. Det er en stigning i forhold til 2023, hvor der blev behandlet 47 afgørelser. Stigningen ses primært at relatere sig til børnehandicapområdet. 

Størstedelen af afgørelserne, som Ankestyrelsen har behandlet i 2024, er afgørelser, der er truffet af Lejre Kommune i 2023 eller 2024, og resultatet afspejler derfor ikke den genopretning og udvikling, som afdelingerne har været igennem ultimo 2024 og hele 2025. 

Det vedlagte bilag "Datagrundlag" viser antallet af afgørelser, der er truffet på børnehandicapområdet i Lejre Kommune i årene 2023, 2024 og 2025, antallet af sager der er påklaget til kommunen, samt antallet af sager behandlet i Ankestyrelsen. Tallene for 2025 fra Ankestyrelsen, vedrører alene 1. og 2. kvartal. 

Tallene vedrørende antal afgørelser og modtagne klager er trukket ud af kommunens eget sagsbehandlingssystem den 19. oktober 2025 og afspejler alene de sagstyper, som Danmarkskortet indeholder efter barnets lov. Antal sager behandlet i Ankestyrelsen er trukket ud af Ankestyrelsens offentligt tilgængelige Talportal. 

Tallene viser, at der hvert år er truffet mere end 200 afgørelser efter de omhandlede paragraffer i barnets lov. Lejre Kommune har i 2023 og 2024 modtaget 48 klager pr. år, ud af de henholdsvis 262 og 222 afgørelser, der er truffet. I 2025 er der indtil den 19. oktober 2025 truffet 254 afgørelser efter de omhandlede paragraffer i barnets lov. Lejre Kommune har i 2025 frem til den 19. oktober modtaget 58 klager over disse afgørelser. Ankestyrelsen har realitetsbehandlet 54 sager i alt i 1. og 2. kvartal 2025. Det bemærkes i den forbindelse, at det at der er klaget over en sag til Ankestyrelsen, ikke er det samme som, at afgørelsen er fejlagtig. Ankestyrelsen vurderer, om der har været et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag, til at træffe den givne afgørelse, og i nogle tilfælde vurderer de, at det er der ikke. Forvaltningen kan dog efter yderligere sagsoplysning, komme frem til det samme resultat. 

Det bemærkes, at tallene ikke kan sammenlignes 1:1 for årene, da Ankestyrelsens sagsbehandlingstid gør, at klager der er modtaget i forvaltningen i 2024, ikke nødvendigvis blev realitetsbehandlet i Ankestyrelsen i 2024. Af samme årsag stemmer tallene vedrørende sagsudfald fra Ankestyrelsen 2025 og antallet af sager realitetsbehandlet i Ankestyrelsen i 2025 ikke overens. De afgørelser, der ligger til grund for oplysningerne om sagsudfald fra Ankestyrelsen, er baseret på de afgørelser, der er truffet i Lejre Kommune i 2025, og tallet er trukket ud af kommunens sagsbehandlingssystem. Antallet af realitetsbehandlede sager er trukket ud af Ankestyrelsens talportal, og omhandler afgørelser, som Ankestyrelsen har truffet i 2025. 

Baggrund og tiltag
Lejre Kommune har siden 2022 arbejdet systematisk med at styrke den faglige kvalitet i sagsbehandlingen på socialområdet. Udviklingen kan ses i nedenstående figur 2. Udviklingen har været flerårig og kan opdeles i tre sammenhængende faser: Bagudrettet genopretning (2022–2023), styring og fælles praksis (2023–2024) samt kompetenceudvikling (2024–2025).

Den første fase, bagudrettet genopretning, blev igangsat i 2022 som en direkte opfølgning på revisionens (EY) forbehold for regnskabet for 2021. Forbeholdet gjorde det nødvendigt at skabe et overblik over eksisterende sager og sikre, at forvaltningens praksis levede op til gældende lovgivning. I denne periode blev der gennemført et omfattende genopretningsarbejde, hvor fokus var på at rydde op i sagerne bagudrettet. I denne proces blev der gennemført en teknisk genopretning af sagerne, hvor der blev rettet op på blandt andet bogføringsfejl. 

For at kvalificere sagsbehandlingen fremadrettet blev der indgået samarbejde med revisionsvirksomheden BDO, som i 2023 gennemførte en samlet analyse af socialområdet. BDO’s analyse pegede blandt andet på tilfælde af overkompensation i timeudmålingen og i forhold til borgeres hidtidige indkomstgrundlag, og den dokumenterede samtidig behovet for at styrke styring, faglig ledelse og systematik i sagsbehandlingen. Analysen dannede grundlag for det videre udviklingsarbejde og blev et centralt pejlemærke for de følgende års indsats.

Den anden fase, styring og fælles praksis, blev igangsat i forlængelse heraf i 2023 og 2024. Her blev der arbejdet målrettet på at skabe fælles faglige standarder og ensartede rammer for sagsbehandlingen, samt omfattende ledelsestilsyn. Kommunen etablerede faste procedurer for ledelsestilsyn og faglig opfølgning, udviklede nye afgørelsesskabeloner og indførte i november 2024 obligatorisk juridisk kvalitetssikring af alle afgørelser. Samtidig besluttede Kommunalbestyrelsen i budgetaftalen for 2024–2027 at fastlægge et politisk serviceniveau på børneområdet. Det medførte en mere ensartet og gennemsigtig praksis, men også, at flere afgørelser blev truffet med afslag eller ophør af ydelser som følge af serviceniveauet og den årelange overkompensation. I samme periode deltog Lejre Kommune i et taskforceforløb i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen, som havde til formål at styrke kvaliteten og retssikkerheden på børnehandicapområdet. Taskforce-forløbet blev afsluttet i maj 2025, og den afsluttende rapport fremhæver, at Lejre Kommune nu er godt på vej til at sikre en fælles faglig praksis.

Den tredje fase, kompetenceudvikling og konsolidering, har siden 2024 haft fokus på at forankre de nye arbejdsgange og styrke den faglige kvalitet yderligere gennem løbende læring. I januar og februar 2025 gennemførte forvaltningen en fuld faglig genopretning af alle sager på børnehandicapområdet, hvor samtlige sager blev genvurderet og nye afgørelser truffet. Samarbejdet med EY og den interne revision er fortsat, og revisionens udvidede gennemgang i foråret 2025 konkluderede, at Lejre Kommune nu overordnet set administrerer i overensstemmelse med gældende regler og praksis. Parallelt hermed har der været gennemført målrettede kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere og ledere, som skal sikre fælles forståelse af målgrupper, retssikkerhed og faglig praksis på tværs af afdelingen.

Den samlede udviklingsindsats har løftet kvaliteten og skabt et fundament for fremtidig sagsbehandling. Kompetenceudvikling, juridisk kvalitetssikring og systematiske ledelsestilsyn er fortsat centrale redskaber i arbejdet med at fastholde og videreudvikle den faglige kvalitet i Lejre Kommune.

Effekten af de samlede tiltag forventes at kunne ses i Danmarkskortet for 2026–2027, hvor andelen af hjemviste sager forventes at være reduceret.

Figur 2 (se også bilaget "Tidslinje og klagesagsbehandling", side 1)

Hvordan lærer vi af Ankestyrelsens hjemvisninger
Forvaltningen anerkender, at der er sket en forholdsvis stor stigning i antallet af sager, der er blevet behandlet i Ankestyrelsen fra 2023 til 2024. Det er forvaltningens ambition at nedbringe antallet af afgørelser, der påklages, ved at højne den faglige kvalitet. Administrationen bemærker i den forbindelse også, at der det seneste år er blevet truffet flere afgørelser, end der er blevet de seneste forgangne år. Det betyder også, at der vil være flere borgere, der potentielt kan klage over afgørelserne. Det er endvidere forventet, at der sker en stigning i både antallet af afgørelser og dermed også antallet af klager, som led i den faglige genopretning og som led i, at der de seneste 1-2 år er blevet fastlagt et politisk serviceniveau på blandt andet børnehandicapområdet. 

Det er forvaltningens mål at lære bedst muligt af de hjemvisninger, der modtages fra Ankestyrelsen, og at det inkorporeres i de vejledninger, som modtages med Ankestyrelsens afgørelser i sagsbehandlingen med netop det formål, at afgørelser ikke bliver hjemvist fremadrettet. 

Når der modtages en afgørelse fra Ankestyrelsen, fremsendes denne til ledelsen i børn og ungerådgivningen, teamleder, sagsbehandler og socialjurist. 

Dette sker for at sikre, at der er ledelsesmæssig opmærksomhed på Ankestyrelsens hjemvisningsgrundlag, ligesom socialjuristen har mulighed for at opdage, om der sker systemmæssige juridiske fejl. 

Ankestyrelsens afgørelser bliver ligeledes drøftet på teammøder for at sikre, at alle i børnehandicap bliver bekendt med Ankestyrelsens praksis, og så der kan tilrettes i eksisterende arbejdsgange, hvis praksis viser, at Lejre Kommune har en forkert praksis. 

Alle hjemvisninger bevirker, at borgeren skal stilles, som om den oprindelige afgørelse ikke var truffet, og der skal derfor træffes en afgørelse på ny. Denne afgørelse udarbejdes af sagsbehandleren og gennemgår juridisk kvalitetssikring inden afsendelsen. Det bemærkes, at en hjemvisning fra Ankestyrelsen ikke nødvendigvis medfører, at afgørelsen får et andet resultat. 

Ankestyrelsens hjemvisninger og eventuelt ændret praksis som følge heraf, indgår også i den årlige vurdering af, hvilke målgrupper der skal føres ledelsestilsyn på, og om der er særlige fokusområder, som tilsiger, at der gennemføres et supplerende tilsyn i løbet af året.