I juni 2024 vedtog Børne- og Uddannelsesudvalget en handleplan for at skabe strukturel balance for skoleområdet. I den forbindelse blev Folkeskolernes samlede gæld i 2023 på 23 mio. kr. eftergivet.

Status på baggrund af regnskab 2025 er, at Folkeskolerne samlet for 2024-25 har oparbejdet et nyt merforbrug på 21,3 mio. kr.

Skolerne har de seneste år været presset af stigende udgifter til specialundervisning, men det er fortsat hovedparten af skolernes ressourcer som anvendes i den almene undervisning. Det er derfor afgørende, hvordan disse ressourcer prioriteres på den enkelte skole.

1.1 Ressourcer og prioriteringsrum på skolerne

Rent lovgivningsmæssigt er skolerne bundet af en undervisningsforpligtelse, som følger et fast undervisningstimetal pr. årgang/klasse. Herudover er skolerne forpligtede til at tilbyde specialundervisning eller anden forstærket undervisning til elever med behov for en særlig indsats.

Udgifterne til den almene undervisning er på den ene side afhængig af udefra givne rammer som antallet af lovbundne undervisningstimer, klasselofter og skolernes overordnede organisering. Men også i skolernes egen planlægning af undervisningen indgår en økonomisk prioritering.

Udgiftsdrivere i skolernes egen planlægning kan f.eks. være klassekvotienten og omfanget af lærernes undervisningstimer. Er der f.eks. oprettet 5 klasser på en årgang, med et elevgrundlag til 4 klasser, genereres en merudgift på ca. 0,9 mio. kr. årligt.

Med den nuværende arbejdstidsaftale er lærernes undervisningstid 800 timer årligt. Men planlægges der kun med 750 undervisningstimer betyder det, at der skal findes finansiering til de øvrige 50 undervisningstimer med ekstra lærerårsværk. Det er også afgørende, hvilke øvrige opgaver, der indgår i planlægningen som undervisningsopgaver, herunder hvor mange årsværk der går fra til f.eks. koordinations- og vejledningsopgaver. Børne- og Uddannelsesudvalget vedtog i 2025 den maksimale afkortning af skoledagens længde. Med ændringen forskydes flere opgaver til fritidsområdet, hvilket fra 1.august 2026 vil være afspejlet i den økonomiske tildeling til hhv. skole og fritidsområdet.

Herudover prioriterer skolerne ofte også ekstra ressourcer f.eks. pædagoger i undervisningen. Øget brug af pædagog og 2-voksen timer skal afvejes ift. de øvrige lærerressourcer som er til rådighed.

På baggrund af det stigende behov for specialundervisning og forstærkede indsatser har skoleområdet de seneste år oplevet øgede udgifter til specialundervisning. Men med en ny Sammenhængende Børne- og Unge politik samt arbejdet i Masterplanen forventes fremadrettet færre udgifter til elever i segregerede tilbud.

Udviklingen betyder, at flere midler vil ”blive” på almenskolen og dette vil øge skolernes mulighed for prioritering af indsatser på skolen. Der vil omvendt være et øget behov for ressourcer til forstærket eller supplerende undervisning på skolen. Det er derfor relevant at følge omfanget af udgifter til indsatser på skolen tæt.

1.2 Opfølgning fremadrettet

For at sikre et bedre grundlag for den fremadrettede økonomiopfølgning på skolerne, er det nødvendigt at skabe et overblik over de planlægningsmæssige prioriteringer ift. aktiviteter på den enkelte skole. Overblikket skal tydeliggøre de økonomiske konsekvenser af planlægningen for den enkelte skole og derved understøtte økonomistyringen. Det vil fortsat være skolelederne, som træffer de faglige disponeringer, og som efterfølgende indgår i den løbende dialog omkring aktiviteter og overholdelse af budgettet.

Det anbefales at aktivitetsopfølgningen for den enkelte skole opdateres løbende i forbindelse med den ordinære Månedsopfølgning.

Den primære ressourceprioritering på skolerne fastlægges ved planlægningen af det næstkommende skoleår. Det forventes derfor, at tilpasninger af aktiviteter hen over året vil være af begrænset omfang. 

Administrationen foreslår, at der på baggrund af aktivitetsopfølgningen fremlægges en orientering til udvalget på de primære udgiftsdrivende prioriteringer for den enkelte skole, herunder:

-         Klassekvotient

-         Lærernes gennemsnitlig undervisningstid

-         Planlagte årsværk

-         Ressourcefordeling ift. den økonomiske ramme i budgettildelingen, herunder fordeling på hhv. lovpligtig og forstærket/segregeret specialundervisning.

Orienteringen omkring aktivitetsopfølgningen til udvalget vil som udgangspunkt ske to gange årligt. Udvalget vil fortsat, i forbindelse med Månedsopfølgningerne, blive orienteret omkring den aktuelle forventede økonomiske udvikling på området.

Det anbefales, at alle skoler indgår i aktivitetsopfølgningen. På skoler, hvor der forventes merforbrug, vil aktivitetsopfølgningen indgå i en økonomiopfølgningsdialog med skolen om mulige styringsmæssige prioriteringer.

Ved markant forværring i økonomien på den enkelte skole, kan det herudover i forbindelse med månedsopfølgningen være relevant at orientere udvalget på baggrund af den løbende aktivitets- og månedsopfølgning.

1.3 Status på økonomi og skolernes handleplan

I 2024 handleplanen for skoleområdet indgik individuelle handleplaner for to skoler, Hornbæk og Helsingør Skole. Da begge skoler først forventes at være i strukturel balance i 2027, er der i 2025-27 afsat en handleplanspulje på samlet 12,3 mio. kr. til at mindske det akkumulerede merforbrug på skolen. De øvrige skoler var i handleplanen forventet at have strukturel balance senest i 2025.

Helsingør Skole overholder deres handleplanen, mens Hornbæk Skole afviger negativt med 0,25 mio. kr. ift. handleplanen. Herudover har Tikøb Skole og Hellebækskolen fortsat en ubalance og står nu med et samlet merforbrug på hhv. 1,6 mio. kr. og 4,9 mio.kr.

Espergærde Skole og Skolerne i Snekkersten er i balance.

Modregnes handleplansmidlerne samt eftergivelsen på de 9,3 mio. kr. i overførelsessagen er den nuværende samlede ubalance på skoledelen på 8,8 mio. kr.

På baggrund af aktivitetsopfølgningen på de enkelte skoler, vil der på et kommende møde i udvalget, blive forelagt forslag om reviderede handleplaner for Helsingør og Hornbæk Skole.

Handleplanerne revideres som følge af de ændrede økonomiske rammer, som den ny budgettildeling skaber for de to skoler. Samtidig vil fritidsområdet blive indtænkt i handleplanen, da Regeringens Kvalitetsreform for Folkeskolerne øger fokus på at kunne prioritere på tværs af områderne.

Hellebækskolens merforbrug overstiger med udgangen af 2025 11% af skolens budget. Med eftergivelsen i forbindelse med overførelsessagen reduceres det overførte merforbrug til 1,3 mio.kr. svarende til 3%. Der skal fastlægges en handleplan for skolen for at sikre strukturel balance i 2026 og frem, samt afvikling af det overførte merforbrug på 1,3 mio.kr. inden udgangen af 2028.

Den økonomiske ubalance på Tikøb skole er håndteret i forbindelse med vedtagelsen af den ny budgettildeling for skolerne. Tildelingen træder i kraft pr. 1. august 2026.