Nedenfor gives en orientering på arbejdet med solcelleprojekter samt energimærkning af de kommunale bygninger.

Endvidere skal der træffes beslutning om nye energiprojekter for 2026. Plan-, Trafik- og Klimaudvalget besluttede den 8. januar 2026, i forbindelse med sag 13 ”Status for energiinvesteringer i 2025”, at videreføre uafsluttede energiprojekter fra 2025 til 2026.

For at sikre fortsat optimering af energiforbruget forelægges nye energiprojekter. Disse er udvalgt med henblik på:

• at skabe synergi med igangværende eller kommende vedligeholdelsesprojekter på kommunens bygninger.
• at følge op på og udnytte resultaterne af de nyligt udarbejdede energimærker.

Orientering om solceller

Regeringen har fremsat et lovforslag, som indebærer, at kommuner og regioner fremover kan producere, forbruge og lagre elektricitet fra solcelleanlæg opsat på egne bygninger uden krav om selskabsudskillelse. Kommunerne vil heller ikke være omfattet af reglerne om kommunal modregning i elforsyningsloven i disse tilfælde.

Lovforslaget vil desuden betyde, at kommunen kan spare elafgift af deres direkte egetforbrug fra et solcelleanlæg. Det skal dog bemærkes, at elafgiften allerede er afskaffet i 2026 og 2027.

Lovforslaget forventes ikrafttrædelse d. 1. maj 2026. 

Med det ændrede lovgrundlag vil det være en fordel, at solcelleanlæg fremover etableres direkte i Fredensborg Kommune og ikke i selskabet Fredensborg VE ApS.

Der er i 2025 bl.a. arbejdet på nedenstående projekter:

Gymnastikkens Hus

Solcellerne på Gymnastikken Hus er etableret og dokumentation er indsendt til Radius. Idriftsættelse af anlægget afventer godkendelse fra Radius. Den forventede årlig produktion er på 123.500 kWh, som dækker ca. 35 % af skolens årlige elforbrug.

Servicebygning på Nivå Havn

Solcelleanlægget er etableret og i drift. Den forventede årlig produktion er på 8.700 kWh, som dækker ca. halvdelen af bygningens årlige elforbrug.

Kejserdal

Ekstern rådgiver har udarbejdet en businesscase for opsætning af solcelleanlæg på bygningen. Bygningen har et årligt elforbrug på ca. 62.000 kWh. For at øge udnyttelsen af egenproduceret strøm skal det undersøges, om bygningens tre elmålere kan sammenlægges til én fælles måler.

Dette vil sikre, at størst mulig andel af solcelleanlæggets produktion kan anvendes direkte i bygningen. Der arbejdes i 2026 videre med projektet, så den mest økonomisk fordelagtige løsning kan identificeres. Dette inkluderer bl.a. en vurdering af, om etablering af en batteriløsning vil kunne øge selvforsyningsgraden og dermed forbedre projektets samlede økonomi.

Der arbejdes desuden i synergi med de planlagte tagudskiftningsprojekter i 2026 på Karlebovej 10 og Beredskabsstationen, Helsingørsvej 25, om mulighederne for etablering af solcelleanlæg her.

Af kommende projekter ser vi ind i en række nye solcelleetableringer. I forbindelse med tagrenoveringen på Endrupskolen og Humlebæk Hallen arbejdes der med at etablere solcelleanlæg som en integreret del af projekterne.

Derudover opsættes der solceller ved de to nye daginstitutioner i henholdsvis Kokkedal og Fredensborg samt ved den nye skole og hal i Nivå.

Sideløbende arbejder vi med yderligere potentielle projekter på Rådhuset, Fredensborg Stadion, Baunebjergvej 554–556, Baunebjergvej 550 samt Humlebæk Bio.

Økonomi til finansiering af solcelleanlæg

Der er afsat 1,8 mio. kr. på budgettet for 2026 til et kapitalindskud i VE selskabet. Da kommunen forventeligt fremadrettet selv står for etableringen af solcelleanlæg, forventes de 1,8 mio. kr. derfor anvendt til dette formål.

PTK vil blive forelagt yderligere orientering omkring solcelleanlæg, når der foreligger nærmere afklaring af potentialet i de forelagte og evt. nye projekter.

Som følge af de kommende regler om, at det ikke længere er nødvendigt at oprette et VE-selskab til solcelleanlæg, vil kommunen kunne anvende den automatiske låneadgang til belåning af udgifter til solcelleanlæg. Det forventes dog, at Fredensborg Kommunes låneramme for 2025 og 2026 er negativ, hvormed kommunen i praksis ikke kan optage lån i 2026 og 2027 (i 2026 optager man lån for lånefinansierede projekter i 2025).

Orientering om energimærkning af kommunale bygninger

Der er i 2025 i samarbejde med ekstern rådgivet arbejdet på udarbejdelse af de lovpligtige energimærker.

På nuværende tidspunkt har 125 bygninger et gyldigt energimærke. De resterende 35 energimærker er udarbejdet og er nu under ekstern rådgivers kvalitetssikring. De forventes klar og tilgængelige ultimo 1. kvartal 2026.

Energimærkerne er fordelt således:

Alle energimærker samles i analyseværktøjet Energy Projects, som giver et samlet overblik til brug for planlægning af en langsigtet energistrategi.
Værktøjet gør det muligt at simulere effekten af udvalgte energiforbedringer – eksempelvis med fokus på forbedring af energimærket samt potentielle økonomiske besparelser og CO2-reduktioner.

Med Energy Projects kan vi allerede i planlægningsfasen validere data og kontrollere forventede resultater, før der igangsættes fysiske renoveringer. På den måde sikrer vi, at de rigtige projekter gennemføres på et solidt og oplyst grundlag.

Arbejdet forventes påbegyndt ultimo 1. kvartal 2026, når alle energimærker er modtaget.

I energieffektivitetsdirektiv, EED (Energy Efficiency Directive) er der krav til energirenoveringer i offentligt ejede bygninger. I praksis betyder det, at vi, som kommune, skal udpege 3 pct. af vores bygninger til energirenovering hvert år frem mod 2030. De udpegede bygninger skal senest i 2040 være renoveret op til energimærke B eller højere.

Med udgangspunkt i de nye energimærker foregår der nu en analyse af, hvilke bygninger der skal indberettes i energistyrelsens udpegningsværktøj i år.

Vi er omfattet af Bygningsdirektivet (EPBD – Energy Performance of Buildings Directive), der skal sikre mere energieffektive bygninger og dermed bidrage til reduktion af drivhusgasudledninger. Danmark er i gang med at implementere de seneste ændringer af direktivet, som blev vedtaget i maj 2024. De nationale regler skal være fuldt implementeret senest i maj 2026.

Med de nye regler betyder det blandt andet, at alle bygninger i Danmark fra 2030 som minimum skal have energimærke E. Fra 2033 skærpes kravet yderligere, så bygninger skal leve op til mindst den bedste halvdel af kategorien for energimærke E.

Af de modtagne energimærker, er der pt. 3 bygninger i Fredensborg Kommune, som ikke opfylder dette krav.

Nedenfor fremgår eksempler på anbefalinger fra bygninger med de lavest rangerede indkomne energimærker:

-Musikboulen, Åvej 2 i Nivå, er en fredet fritidsbygning på 129 m² fra ca. 1900 med energimærke G.
Energimærket anbefaler installation af en luft/luft-varmepumpe som et rentabelt tiltag, der kan løfte energimærket til D.

Ved en eventuel renovering foreslås også udskiftning af vinduer, hvilket vil kunne forbedre mærket yderligere til C, men tiltaget er ikke rentabelt.

Den samlede investering vurderes til 104.000 kr., med en årlig besparelse på ca. 10.000 kr. (rentabilitet ca. 1,5).
Et forslag om udvendig efterisolering vurderes ikke gennemførligt på grund af bygningens fredning.

-Fredensborg Skole, Benediktevej 7
Bygning 1 (1905) og 5 (1960) har energimærke F. Ifølge energikonsulenten kan begge bygninger løftes til energimærke D ved hulmursisolering, efterisolering af lofter og skråvægge, udvendig isolering af yder- og kældervægge, vinduesudskiftning, udskiftning af enkelte cirkulationspumper samt etablering af solceller.

Den samlede investering er 1.410.000 kr. med en forventet årlig besparelse på 107.000 kr. Det svarer til en tilbagebetalingstid på 13,2 år og en rentabilitet på ca. 3.

Tiltagene vedrørende loftsisolering og solceller forudsætter dog tagudskiftning.

Nedenfor gives eksempler på forslag, der kan løfte energimærket fra C til B:

-Egedalshallen, Holmegårdsvej 3 i Kokkedal, har et energimærke C og er på knap 3.000 m².
En udskiftning af to cirkulationspumper til 10.000 kr. vil løfte energimærket til B og give en årlig besparelse på ca. 1.200 kr.

Derudover er der to rentable supplerende tiltag:

• isolering af gulvet mod den uopvarmede kælder
• montering af solceller på taget

Gennemføres alle tre tiltag for samlet 225.400 kr., opnås en årlig besparelse på ca. 35.000 kr. Energimærket løftes til B og bringer hallen tættere på niveau A.

-Basen – Niverødgårdsvej 2, 2990 Nivå – er en fritidsklub på 359 m², som i dag har energimærke C. Ved en udskiftning af ventilationsanlægget samt en konvertering fra gas til en luft-vand varmepumpe vurderes det, at bygningen kan løftes til energimærke B.

Energikonsulenten estimerer, at den samlede investering på 352.500 kr. vil medføre en årlig besparelse på 20.500 kr. Det svarer til en rentabilitet på ca. 1,7 og en tilbagebetalingstid på 17,2 år

Umiddelbart kan det give bedst mening at gennemføre de anbefalede energitiltag på de bygninger, der i dag har de laveste energimærker, for dermed at løfte dem til et højere niveau. Det er dog ikke givet, at netop disse tiltag er de mest økonomisk rentable eller kan leve op til kommunens rentabilitetskrav. Alligevel kan det være nødvendigt at gennemføre dem for at sikre overholdelse af både nuværende og kommende lovgivning om bygningers energimærkning.

Derfor er en mere detaljeret og systematisk gennemgang af energimærkerne nødvendig, før vi kan prioritere de endelige projekter på en måde, der både understøtter kommunens økonomi og vores langsigtede klima- og energieffektivitetsmål. Dette arbejde iværksættes nu.

Godkendelse af yderligere energitiltag for bygninger i 2026:

Udover de overførte energiprojekter fra 2025, som allerede er budgetlagt, ønskes der nye energiprojekter igangsat med investeringer på 1,5 mio. kr. i 2026.

Rentabiliteten for energiprojekterne (beregnet som Levetid × Besparelse / Investering) følger den vedtagne CO2-energimodel. I modellen indgår en CO2-skyggepris på 1.500 kr. pr. ton CO2 som en del af den samlede rentabilitetsberegning. Et projekt anses som rentabelt, hvis rentabiliteten overstiger 1 inden for projektets levetid.

Der foreligger i alt syv nye energiprojekter. Disse projekter forventes samlet at bidrage med en CO2-besparelse på: 3.120 kg/år og en økonomisk besparelse på: 0,072 mio. kr./år samt en CO2-skyggepris besparelse på: 0,005 mio. kr./år.

Projekter:

• I forbindelse med skimmelrenovering på Granbohus, Hillerødvej gennemføres der et energiprojekt i synergi, hvor terrændækket isoleres.
• På Vilhelmsro Skole ydes et tilskud til udskiftning af belysning, hvor udgående lysrør udskiftes til LED. (Tilskud beregnes på baggrund af energibesparelsens størrelse)
• I forbindelse med tagudskiftning på Kokkedal Skole efterisoleres lofter.
• I forbindelse med renovering af ventilationsanlæg på Lundely Børnehave ydes et tilskud til energioptimering.
• I Egedalshallen ydes et tilskud til udskiftning af belysning, hvor udgående lysrør udskiftes til LED.
• På Humlebæk Bibliotek ydes et tilskud til udskiftning af grundbelysningen, hvor udgående lysrør udskiftes til LED.
• I forbindelse med vinduesudskiftning på Rådhuset ydes der et tilskud til energioptimering.

Endeligt ønskes der afsat en pulje på 2,5 mio. kr. til rentable projekter, der løbende identificeres i 2026; bl.a. på baggrund af de nye energimærker, som skal yderligere granskes.

Disse projekter forventes samlet at bidrage med en CO2-besparelse på: 3.000 kg/år og en økonomisk besparelse på: 0,140 mio. kr./år samt en CO2-skyggepris besparelse på: 0,005 mio. kr./år.

Se bilag 1 for yderligere information om Energiprojekter 2026.

Fjernvarme

I Fredensborg Kommunes Klimaplan, punkt 2.6 ”Grøn varme i kommunale bygninger” (DK2020), understøttes den planlagte udbygning af fjernvarme. Kommunen har som målsætning at tilslutte egne bygninger til fjernvarme i takt med udrulningen. Det er imidlertid ikke lykkedes at gennemføre nogen tilslutninger i 2025.

Administrationen er fortsat i dialog med Norfors om mulighederne for at tilslutte de kommunale ejendomme – både i de eksisterende fjernvarmeområder og i de områder, der er udpeget som fremtidige fjernvarme områder. Der er tidligere (i 2022 og 2023) afsat midler til udvalgte fjernvarmetilslutninger, men Norfors har endnu ikke realiseret de forventede udbygninger. På nuværende tidspunkt forventes der derfor ikke tilslutning af kommunale ejendomme i 2026.

Økonomi og finansiering

Der er, jf. ovenstående, identificeret rentable energiprojekter for i alt 1,5 mio. kr. i 2026. Projekterne planlægges gennemført i synergi med allerede vedtagne vedligeholdelsesprojekter.

Herudover forventes det, at en nærmere granskning af bygningernes energimærker vil kunne modne og igangsætte yderligere rentable energiprojekter. Det anbefales derfor, at der afsættes en samlet pulje på 2,5 mio. kr. til disse projekter.

Af kommunens økonomiske politik fremgår det, at kommunen som udgangspunkt ikke optager nye lån. Undtaget herfor er dog investeringer i klima- og energibesparelser, hvor kommunen kan benytte den automatiske låneadgang til rentable projekter, der på samme tid kan nedbringe driftsudgifterne og forbedre miljø og klima. Som tidligere nævnt forventes det dog, at Fredensborg Kommunes låneramme for 2025 og 2026 er negativ, hvormed kommunen i praksis ikke kan optage lån i 2026 og 2027.

Derfor skal der findes alternativ finansiering, hvis projekterne fortsat ønskes gennemført som planlagt. Der kan ikke umiddelbart peges på finansiering.

Finansiering indenfor enkelte anlægssager kan (jf. kommunens ”Håndbog om økonomistyring”) ske enten gennem forskydninger mellem årene eller en tilsvarende reduktion af udgiftsbudgettet på andre anlægsbudgetter. Bevillingssager behandles i de to årlige budgetrevisioner pr. 30.4. og 30.9.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Investeringer i energiforbedrende tiltag vil nedsætte kommunens CO2 udslip.

Plan- trafik- og Klimaudvalget