I januar besluttede udvalget en række temaoplæg fra de forskellige fagområder, som led i introduktionen til udvalgets område. På udvalgets møde i marts introduceres udvalget for økonomien på beskæftigelsesområdet. Materiale fra KL om økonomistyring på beskæftigelsesområdet samt inspirationskatalog er vedlagt.

Økonomien på beskæftigelsesområdet består overordnet af tre elementer, som er nødvendige at skelne mellem:

• Ydelser: økonomiske overførsler til borgere
• Indsatser: de værktøjer og initiativer den enkelte kommune kan igangsætte med henblik på at hjælpe borgere i beskæftigelse eller uddannelse
• Myndighedsudøvelse: borgerens indgang til kommunen

Myndighedsudøvelsen indgår som led i den samlede administration i kommunen, og er en serviceudgift, mens ydelser og indsatser er overførselsudgifter. Når det er nødvendigt at skelne mellem serviceudgifter og overførselsudgifter skyldes det grundlæggende, at finansieringen er forskellig, og at de er underlagt forskellige styringsmekanismer. Således er serviceudgifterne omfattet af den kommunale serviceramme, der for kommunerne under ét fastlægger niveauet for den kommunale service. Overførselsudgifterne – bestående af ydelser og indsatser – er opdelt i to overordnede kasser. Den ene kasse består af udgifter under budgetgarantien. Den anden kasse består af udgifter under øvrige overførsler.

Budgetgarantien

En stor andel af overførelsesudgifterne – bestående af ydelser og indsatser er dækket af budgetgarantien. Budgetgarantien sikrer som udgangspunkt, at den kommunale økonomi under ét ikke påvirkes af udgiftsudviklinger, som er nært forbundne med konjunkturudviklingen. Grundlæggende betyder det, at kommunerne under ét kompenseres fuldt ud for de overførselsudgifter, der omfattes af budgetgarantien. Det gælder bl.a. udgifter til a-dagpenge, kontanthjælp, førtids- og seniorpension, jobafklaringsforløb, ledighedsydelse samt aktiveringsudgifter under driftsudgifter.

Derimod er udgifter, som vurderes at være mindre konjunkturafhængige, ikke omfattet af budgetgarantien. Dette inkluderer bl.a. sygedagpenge og fleksjob.

Den enkelte kommunes udviklingstendenser på de budgetgaranterede ydelser har økonomiske konsekvenser. En lavere ledighed på de budgetgaranterede ydelser end landsgennemsnittet, vil medføre økonomiske gevinster. Dette skyldes, at kommunen vil modtage kompensation for udgifter, som er baseret på landsgennemsnittet, men faktisk har færre udgifter på grund af den lavere ledighed. Det forholder sig omvendt, hvis der er højere ledighed på de budgetgaranterede ydelser end landsgennemsnittet.
Dette skyldes, at kompensationen fra budgetgarantien ikke dækker de ekstra udgifter, som kommunen har på grund af den højere ledighed, da budgetgarantien er baseret på landsgennemsnittet. Kommunerne bliver reguleret i forbindelse med økonomiaftalen og midtvejsreguleringen det efterfølgende år.

Refusionstrappen 

Refusionstrappen er et system, hvor staten gradvist aftrapper sin refusion (tilskud) til kommunernes udgifter til forsørgelse, så kommunerne har økonomisk incitament til at få borgerne hurtigt i arbejde.
Staten refunderer som vist i nedenstående diagram:

Det betyder, at jo længere tid en borger er på offentlig forsørgelse, jo mindre refusion får kommunen.
Refusionstrappen træder i kraft på første ledighedsdag og tæller på tværs af forsørgelsesydelser.
Refusionstrappen har dermed til formål at få ledige hurtigere i beskæftigelse og reducere langvarig offentlig forsørgelse.

Incitamenterne til at skabe resultater

Med beskæftigelsesreformen fra april 2025 går beskæftigelsesområdet fra at være processtyret til i stedet at styre på resultater. Dermed frisættes kommunerne til at tilrettelægge den indsats, der hjælper kommunens borger bedst.
Det betyder, at fra 1. juli 2026, hvor anden fase af regeringens implementeringsplan træder i kraft, er det en kommunalpolitisk prioritering, hvilke beskæftigelsesindsatser de forskellige målgrupper i beskæftigelsessystemet skal mødes af i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Nedenfor vises to eksempler på, hvordan kommunen kan investere i at få forskellige målgrupper hurtigt i arbejde.

Dagpengemodtagere:
Kommunen medfinansierer i gennemsnit 64 pct. af ydelsen:

Dertil kommer eventuelle skatteindtægter og besparelser relateret til andet end forsørgelsen.

Aktivitetsparat borger med løntimer:

Som ovenstående eksempel viser, kan der på sigt være store gevinster ved at få udsatte borgere i job – selv få timer om ugen.
Løntimer er gavnlige for alle udsatte, der er ingen sammenhæng mellem baggrundskarakteristika og hvem der lykkes i løntimer. Dog sker lønnede timer sjældent af sig selv. Det kræver opsøgende dialog med virksomheder, konkrete match mellem borger og virksomhed og understøttelse af inklusionen via opfølgning fra jobcentret.

På udvalgsmødet præsenteres en interaktiv refusionstrappe, hvor varighed og målgrupper kan ændres.
Udvalget vil dermed kunne se økonomiske gevinster ved at skrue på varigheden for forskellige målgrupper.  

Introduktionsprogram for Kommunalbestyrelsen 2026-2029.

Dette er den indledende introduktion til økonomien på beskæftigelsesområdet, hvilket er grundlaget for fremtidige prioriteringer på beskæftigelsesområdet.