Der er afsat 452.000 kr. i 2025 og 775.000 kr. i 2026 til tilbud om kognitiv og fysisk træning for hjemmeboende borgere med mild til moderat demenssygdom samt aflastning og støtte til deres pårørende. Som afsæt for udviklingen af tilbud til de pårørende har forvaltningen gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende til borgere med demenssygdom. Forvaltningen præsenterede resultaterne af undersøgelsen for Ældre- og Sundhedsudvalget den 13. januar 2026.

Forvaltningen fremlægger nu tre forslag til konkrete indsatser, som de afsatte midler kan anvendes til. Den forventede værdi af indsatserne er, at de samlet set forebygger udvikling i demenssygdom for borgere med en demensdiagnose samt bidrager til opbygning af ressourcer for de pårørende til at mestre en hverdag med demens. Når borgerne med demenssygdom vedligeholder deres funktioner i længere tid, er det både en gevinst for borgeren selv, men i høj grad også for deres pårørende.

Forvaltningens forslag til indsatser omfatter:

1. Fysisk og kognitive træningstilbud til borgere med demenssygdom

2. Aktivitetstilbud til borgere med mild demenssygdom

3. Fokus på åben og fleksibel rådgivning

Ad 1. Fysisk og kognitive træningstilbud til borgere med demenssygdom

Der er god evidens for, at borgere med mild til moderat demenssygdom kan bevare eller forbedre deres funktionsevne gennem styrke- og konditionstræning. Et sådant specifikt træningstilbud har ikke været en del af tilbudsviften i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Målet for styrke- og konditionstræningen er, at borgere med mild til moderat demenssygdom bevarer eller forbedrer deres fysiske funktionsevne, øger energiniveauet og understøtter selvstændighed i hverdagen, så borgerne fastholder deres livskvalitet længst muligt.

Alle borgere skal forud for henvisning til træningstilbuddet have besøg af en demenskontaktperson. Demenskontaktpersonen kan give tilbuddet på første besøg, hvis denne vurderer, at borger opfylder følgende kriterier:

• Er fysisk og kognitivt i stand til at følge et program i 60 minutter
• Kan færdes sikkert og selvstændigt eventuelt med ganghjælpemiddel
• Kan agere hensigtsmæssigt i holdrelation
• Kan følge holdet begge dage om ugen
• Er motiveret for træning

Træningen vil foregå to gange ugentligt på Trænings- og Rehabiliteringscenteret - en dag indendørs og en dag udendørs - med mulighed for kørsel til og fra træning. Træningen varetages af fysioterapeuter og indledes med en opstartsundersøgelse og test, så der kan måles på udviklingen. Når fysioterapeuterne vurderer, at træning ikke længere er relevant for borger, kan demenskontaktpersonen planlægge et nyt besøg hos borgeren med henblik på at tilbyde eventuelt andre indsatser.

Tilbuddet om træning er opstartet i en pilotafprøvning primo februar 2026.

Der er også dokumenteret positive effekter af en målrettet stimulering af kognitive færdigheder gennem metoden CST (Cognitive Stimulation Therapy), hvor der ses forbedringer af bl.a. hukommelse, sprogforståelse og tidsmæssig orientering. Tilbuddet vil være et gruppeforløb ud fra en fast mødestruktur med faste temaer. Et CST-gruppeforløb faciliteres af en gruppeleder, der har taget kursus i CST-metoden.

Aktivitet og Frivillighed og Trænings- og Rehabiliteringscenteret kan i samarbejde iværksætte opstart af CST i maj 2026, hvor gruppeforløbet vil blive afviklet på Trænings- og Rehabiliteringscenteret. Det forudsætter, at den ergoterapeut, der skal stå for holdet, er uddannet i metoden i løbet af april 2026. Frem mod opstart vil Aktivitet og Frivillighed i samarbejde med Trænings- og Rehabiliteringscenteret arbejde med at planlægge og organisere tilbuddet med henblik på at afdække synergier fx i forhold til fysiske træningstilbud og andre aktivitetstilbud.

Der vil være behov for at anvende midlerne til lønninger og kompetenceudvikling af terapeuter. Forvaltningen vil ultimo 2026 gennemføre en evaluering af træningstilbuddet herunder bl.a. antal borgere, der har deltaget i træningen, og deres udbytte heraf samt vurdere afledte økonomiske konsekvenser med henblik på stillingtagen til en evt. videreførelse efter 2026. I sammenhæng hermed vil indgå en vurdering af i hvilket omfang, tilbuddene efter en investering i opstart kan rummes inden for budgetrammen på sundhedsområdet.

Ad 2. Aktivitetstilbud til borgere med mild demenssygdom

Målet med et aktivitetstilbud for borgere med mild demenssygdom er at fastholde borgerne i et tilbud, hvor de møder ligesindede og er medbestemmende i forhold til indholdet i aktiviteterne, så deres egne ressourcer kommer i spil. Tilbuddet vil med fast interval også invitere de pårørende med til arrangementer, så der kan blive skabt relationer på tværs af borgere og pårørende samt et rum for den svære samtale om fx identitetstab og udfordringer, der kan opstå i hverdagen med en mild demenssygdom. Når en borger bliver mødt med den rette tilgang, kan tab af funktionsevne forebygges, og livskvaliteten styrkes. Det kan medføre en sekundær gevinst i form af støtte for den pårørende.

Det nuværende aktivitetstilbud for borgere med demenssygdom hedder Samværsgruppen. I dette tilbud kan alle borgere med mild, moderat og svær demenssygdom visiteres op til tre dage om ugen. Aktiviteterne er i høj grad medarbejderstyrede, da borgernes behov og ressourcer spænder vidt i det brede tilbud. Der er en tendens til, at borgere med mild demenssygdom fravælger gruppen, da de bliver konfronteret med borgere med væsentlig mere fremtrædende sygdom end dem selv. Et nyt aktivitetstilbud til denne målgruppe vil kunne afhjælpe dette.

Der vil være behov for at anvende midlerne til udvikling af det nye aktivitetstilbud. Ultimo 2026 gennemfører forvaltningen en evaluering af tilbuddet herunder bl.a. antal borgere, der har takket ja til at være en del af tilbuddet, samt borgernes og deres pårørendes oplevelse af værdien af tilbuddet. Forvaltningen vurderer allerede nu, at tilbuddet efter 2026 vil kunne varetages af nuværende medarbejdere fra hhv. Samværsgruppen og Aktivitetscentret.

Ad 3. Fokus på åben og fleksibel rådgivning

Rådgivning og vejledning er et helt centralt element i at leve et godt liv med med demenssygdom - både for den der har sygdommen og for den pårørende. Undersøgelsen blandt pårørende peger på forskellige delelementer, der kan arbejdes med. Hvorvidt, de konkrete initiativer i forhold til åben og fleksibel rådgivning munder ud i et fysisk rådgivningscenter, er under afklaring.

I dag får borgerne med demenssygdom og deres pårørende et ensartet tilbud med en opstartssamtale i hjemmet og derefter besøg i hjemmet hvert halve år. Derudover kan pårørende kontakte demensteamet ved behov for sparring eller rådgivning til konkrete problemstillinger. Qua det nye fokus vil der blive arbejdet med at lave differentierede forløb, som tager udgangspunkt i borgernes stadie i sygdommen samt de pårørendes ressourcer. Herunder vil der blive udviklet en mere opsøgende arbejdsgang for at kunne få identificeret de pårørende, der ikke selv har overskuddet til at tage kontakt og efterspørge hjælp. Der vil også blive arbejdet med større sammenhæng mellem de forskellige tilbud og bedre adgang til tilbuddene, så tilbuddene i høj grad tilrettelægges efter den enkelte pårørendes behov.

På nuværende tidspunkt har pårørende kun mulighed for at deltage i undervisning, hvor både den syge og den pårørende deltager, hvilket kræver, at den syge er i stand til at deltage i undervisningen. Denne undervisning afholdes to gange årligt og er tilrettelagt som et forløb over fire gange, hvor der bl.a. undervises i demenssygdomme, jura, livshistorier, sociale ydelser og hverdagen med demenssygdom. Der vil blive udarbejdet tilbud, hvor den pårørende kan få denne undervisning uafhængigt af, om den syge kan deltage, da demensteamet oftere end tidligere får henvist borgere, der er længere i deres sygdomsforløb og derfor ikke kan deltage i undervisningen. 

Der findes i dag også pårørendegrupper, hvor der arbejdes med værktøjer, der kan hjælpe de pårørende i at navigere i rollen som pårørende. De pårørende bliver herudover coachet og støttet i deres konkrete problemstillinger, og pårørendevejlederen arbejder aktivt med gruppens dynamik og erfaringsudveksling. Der oprettes løbende nye pårørendegrupper efter behov - typisk to hold i foråret og to i efteråret.

Ydermere skal der findes en måde, hvorpå der kan gives åben rådgivning til pårørende, uden at der er oprettet et forløb, eller der er en specifik aftale i kalenderen på forhånd. Den åbne rådgivning kan evt. knyttes sammen med andre aktiviteter målrettet borgere med demenssygdom og deres pårørende.

I forhold til fleksibel rådgivning vil der blive set på, om der er behov for ændre ordningen med telefontid m.m. Det kunne fx være, at en telefon til en medarbejder i demensteamet er åben i dagtimerne hver dag. Herudover kan der ses på, hvilke greb der kan gøre vejvisningen til rette kontaktperson i kommunen bedre fx ved brug af AI-assistent/virtuel assistent på kommunens hjemmeside.

Der vil være behov for at anvende midlerne til udvikling af nye undervisningstilbud samt nye muligheder for rådgivning. Forvaltningen vil ultimo 2026 evaluere de nye undervisnings- og rådgivningstilbud, bl.a. i forhold til antal pårørende i undervisningen og de pårørende oplevelse af rådgivningen, med henblik på stillingtagen til evt. videreførelse efter 2026. Herudover indgår en vurdering af, i hvilket omfang tilbuddene efter en investering i opstart kan rummes inden for budgetrammen på sundhedsområdet.

Der er i budgetaftalen for 2025-28 i Lyngby-Taarbæk Kommune prioriteret midler til et øget fokus på forebyggende indsatser på sundhedsområdet.

Såfremt oplægget til indsatser godkendes, igangsætter forvaltningen implementeringen af indsatserne. Forvaltningen fremlægger evalueringsresultater af indsatserne for Ældre- og Sundhedsudvalget i begyndelsen af 2027.