Grundejeren har i april 2025 søgt om dispensation fra pligten til at forblive tilsluttet Gjøl Private Kraftvarmeværk med henvisning til § 9, stk. 1, i bekendtgørelse om pålagt tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg og forbud mod visse opvarmningssystemer. Iflg. denne bekendtgørelse kan Kommunalbestyrelsen "i særlige tilfælde efter ansøgning træffe afgørelse om, at en ny eller eksisterende ejendom, der er pålagt tilslutnings- eller forblivelsespligt, skal fritages for pligten".

Forblivelsespligten er den 21. juni 1997 tinglyst på ejendommen og flere andre ejendomme på baggrund af beslutning i Aabybro Byråd den 28. juni 1995. Forblivelsespligten gælder for de ejendomme i Gjøl, der på daværende tidspunkt allerede var tilsluttet fjernvarme fra Gjøl Private Kraftvarmeværk. Pligten gælder for daværende og senere ejere af de pågældende ejendomme.

Grundejers ansøgning om dispensation ses i bilag. Grundejer begrunder ansøgningen med.

1. Boligen er opført i 1967 og er gennemrenoveret i 2015 og har i 2023 og 2024 fået installeret solcelleanlæg med en årlig produktion, der overstiger forbruget i boligen. Boligen svarer energimæssigt til et A2020-energimærke.
2. Grundejer kan med varmepumpe reducere varmeomkostningerne fra 23.500 kr. til 4.200 kr./år.
3. Varmepumpe opereret med egen solcelleenergi er miljømæssigt bedre end fjernvarme baseret på flis og naturgas.
4. Grundejer ønsker at undgå risiko for udgifter til reparation af stikledninger fra fjernvarmenettet til eget net.
5. Afkobling af Lykkegårdsvej 6 vil ikke forringe økonomien for øvrige forbrugere under Gjøl Private Kraftvarmeværk, da værket er tæt på gældfri.
6. Afkobling vil ikke forringe driften af kraftvarmeværket.
7. Den tinglyste forblivelsespligt er forældet og bør ophæves.

Gjøl Private Kraftvarmeværk (GPKV) henviser i sit høringssvar til, at forblivelsespligt er af afgørende betydning for at kunne fremtidssikre et varmeværk, herunder i sager om kommunegaranti til investeringer. GPKV henviser endvidere til, at en imødekommelse af ansøgning om dispensation vil kunne danne præcedens.

Interesseorganisationen Dansk Fjernvarme henviser i notat til, at begrebet "særlige tilfælde" skal forstås indskrænkende, dvs. at særlige tilfælde ikke kan gælde for flere eller mange ejendomme. Dansk Fjernvarme finder ikke, at løbende vedligehold/renovering eller klimaskærmsrenovering, etablering af solcelleanlæg eller lignende kan defineres som særlige tilfælde. I stedet kan særlige tilfælde anvendes eksempelvis, hvor en ejendom brænder og opføres på ny, eller hvor anvendelsen ændres fra bolig til erhverv eller omvendt.

Grundejer har efterfølgende tilkendegivet, at han finder, at Dansk Fjernvarme fortolker begrebet særlige tilfælde meget snævert og peger i den forbindelse på, at det også er et særligt forhold, at hans bygninger kan sidestilles med et lavenergibyggeri. 

Energiklagenævnet har i klagesag 22/15842, som omhandler en lignende sag i medfør af en tidligere version af tilslutningsbekendtgørelsen, bemærket, at en efterfølgende installation af et vedvarende energianlæg ikke kan fritage for tilslutningspligten. Energiklagenævnet noterer sig, at den i klagesagen nævnte kommune har lagt vægt på, at grundejerens udgifter forbundet med tilslutningspligten ikke er uforholdsmæssigt bekostelige i forhold til udgifterne for andre ejere med lignende ejendomme. Kommunen har endvidere lagt vægt på hensynet til fjernvarmeværkets økonomi og alle øvrige kunder, som aftager fjernvarme.

Vækst- og Udviklingsforvaltningen påpeger, at begrebet særlige tilfælde skal forstås således, at der er tale om usædvanlige omstændigheder, der afviger fra normen, og som kan begrunde en afvigelse fra almindelige regler eller procedurer. Et særligt tilfælde refererer typisk til en situation, der afviger fra det generelle, eller hvor en konkret sag kræver en særlig håndtering eller et særligt skøn ud fra de foreliggende omstændigheder. Anvendelse af særlige tilfælde involverer undtagelser fra almindelige principper som lighed eller krav om forudsigelighed.

Det er forvaltningens opfattelse, at henvisningen til særlige tilfælde som en begrundelse for en dispensation ikke kan anvendes i sager, hvor flere eller mange andre grundejere har ændret eller ville kunne ændre på sine opvarmningsforhold og dermed opnå samme varmemæssige status, som ansøgeren henviser til i sin ansøgning. Hvis kommunen imødekommer lignende ansøgninger fra andre og/eller flere grundejere, kan det ikke længere betegnes som særlige tilfælde, og dermed kan hjemlen i § 9, stk. 1, ikke anvendes som grundlag for dispensation. Det lægges også til grund, at ved blot at imødekomme én grundejer, vil det kunne danne præcedens for andre tilsvarende sager. Vækst- og Udviklingsforvaltningen lægger endvidere vægt på, at Energiklagenævnet i den tidligere omtalte sag har fastslået, at en efterfølgende installation af et vedvarende energianlæg ikke kan fritage en ejendom for tilslutningspligten.

I den kontekst finder Vækst- og Udviklingsforvaltningen ikke, at ansøger har bibragt argumenter, der kan føre til, at opvarmningsforholdene på hans ejendom kan betegnes som et særligt tilfælde eller særlige forhold. Ansøgers henvisning til varmeværkets økonomi og drift kan ikke tillægges værdi, og navnlig ikke, da værket ikke er enigt med ansøger. Ansøgers henvisning til egen økonomi og hensynet til den nationale energipolitik finder ikke anvendelse i sagen.

Forvaltningen bemærker i øvrigt, at forblivelsespligten i realiteten kun er af økonomisk karakter, og der er således ingen aftagepligt for fjernvarme. Det vil sige, at en grundejer kan vælge udelukkende at opvarme sit hus og producere forbrugsvand med andre varmekilder end fjernvarme, og således nøjes med alene at betale for de faste afgifter til et varmeværk.

Samlet set er det forvaltningens vurdering, at opvarmningsforholdene på den pågældende ejendom ikke kan betegnes som et særligt tilfælde.

Iflg. delegationsplanen for Jammerbugt Kommune har Vækst- og Udviklingsforvaltningen beslutningskompetence i sager om administration af varmeforsyningsloven. I sager om projektforslag for varmeforsyningsområder eller varmeproduktionsanlæg er det Teknik- og Miljøudvalget, der har beslutningskompetencen, hvis der ikke er enighed mellem parterne og forvaltningen. Forvaltningen vurderer, at den samme sondring omkring beslutningskompetence kan være aktuel i andre sager, medmindre det eksplicit fremgår af delegationsplanen, at forvaltningen kan træffe afgørelse i en specifik sag.

Da der ikke er enighed mellem ansøger og Vækst- og Udviklingsforvaltningen, og da indstillingen går imod ansøgers anmodning, forelægges sagen for Teknik- og Miljøudvalget til afgørelse med indstilling om afslag. Ansøger kan påklage kommunens afgørelse til Energiklagenævnet. Imødekommelse af ansøgers anmodning kan alene afgøres af Kommunalbestyrelsen.

Teknik- og Miljøudvalget den 3. november 2025.

Lov om varmeforsyning.
Bekendtgørelse om pålagt tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg og forbud mod visse opvarmningssystemer. Pr. 11. oktober 2025 har bekendtgørelse 1179 afløst bekendtgørelse 705 af 22. maj 2022, men det har ingen substantiel betydning for omhandlede sag.

Vækst- og Udviklingsforvaltningen har foretaget partshøring hos Gjøl Private Kraftvarmeværk. Værket har sendt eget høringssvar den 7. august 2025 og notat fra Dansk Fjernvarme dateret 28. august 2025 (begge bilagt).