Byrådet besluttede i december 2020 at tilføre ekstra ressourcer til byggesagsområdet i Solrød Kommune med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne og reducere den opbyggede sagspukkel. Der er siden arbejdet systematisk med at styrke sagsstyring, ensartethed og kapacitet i byggesagsbehandlingen, så både nye ansøgninger kan behandles hurtigere, og ældre sager løbende kan afsluttes.

Status

Arbejdet har medført en markant forbedring i behandlingstiden for nye byggeansøgninger (servicemålsager). Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er reduceret fra 130 dage i 2022 til 25 dage i 2023 og videre til 13 dage i 2024.

Administrationen har en forventning om en opnået gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 13-15 dage i 2025. Den endelige opgørelse foreligger i marts 2026.

Sideløbende, siden 2022, er der også arbejdet målrettet med at nedbringe den samlede sagsbeholdning. Antallet af igangværende sager er faldet fra 1.841 sager i maj 2022 til ca. 450 sager i dag.

I 2025 blev der oprettet 950 nye sager, og der er i samme periode afsluttet 960 sager. Udviklingen viser således, at byggesagsområdet aktuelt afslutter flere sager, end der oprettes.

Det bemærkes, at der som udgangspunkt altid vil være en løbende sagsbeholdning i en kommune med byggeaktivitet, og at fokus derfor er et stabilt driftsniveau, hvor nye sager behandles rettidigt, samtidig med, at ældre sager afsluttes løbende.

Byggesagsområdets opgaver og kerneydelse

Byggesagsområdet varetager kommunens myndighedsopgaver på bygge- og planområdet, og sagsbehandlingen tager udgangspunkt i byggeloven og bygningsreglementet. Herudover inddrages planloven samt de planbestemmelser, der gælder for den enkelte ejendom. Det kan fx være bestemmelser i en lokalplan eller en ældre byplanvedtægt.

Byggesagsområdets kerneydelser omfatter bl.a.:

• Behandling af ansøgninger om byggetilladelse – fra mindre sekundære bygninger som udhuse, carporte og tilbygninger til opførelse af enfamiliehuse, etagebyggeri og erhvervsbyggeri.
• Behandling af dispensationsansøgninger fra lokalplaner og øvrige planbestemmelser.

• Lovliggørelse af ulovlige forhold, herunder byggeri opført uden tilladelse, eller byggeri opført i strid med gældende regler, meddelte tilladelser eller lokalplanbestemmelser.

• Registrering og ajourføring i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

En central kerneopgave er yderligere at sikre, at ikke kun byggelovgivningen og planloven overholdes, men også - når der gives svar, træffes afgørelser og meddeles byggetilladelse - så er der taget højde for øvrig lovgivning i det omfang, den berører den konkrete sag.

Det kan fx være:

• Miljølovgivning, hvis projektet har forhold med betydning for miljø (fx støj, forurening eller afledning/tilslutning).

• Natur- og beskyttelseslovgivning, hvis projektet berører beskyttede områder, naturtyper eller beskyttelseslinjer.

• Vejlovgivning, hvis projektet har betydning for adgangsforhold, overkørsler, byggelinjer eller oversigtsarealer.

Listen er ikke udtømmende, og hvilke regelsæt der inddrages, afhænger af den konkrete sag.

Det er ikke et lovkrav, at lave statistik på byggesagsområdet.

Administrationen vil på mødet komme med et oplæg om byggesagsområdets aktuelle status og opgaveportefølje.