Richard Sandbæk (C) har den 23. februar 2026 stillet følgende spørgsmål:

Hvad er status på kommunens udgifter i forbindelse med de ukrainske flygtninge? Her tænkes på de reelle udgifter sammenlignet med den statslige kompensation.

Årsagen til spørgsmålet er, at der er en række kommuner som har påvist et reelt underskud, når man sammenligner en kommunes aktuelle udgifter hvad angår indkvarteringsmuligheder med den statslige kompensation

Har kommunen ligeledes ekstra udgifter i forbindelse med Kontanthjælp, børnepenge og andre tillæg som skal dækkes af den statslige kompensation?

Svar fra forvaltningen 6. marts 2026:

For at sikre et aktuelt, retvisende og sammenligneligt datagrundlag, tager forvaltningen udgangspunkt i de foreløbige tal fra regnskabsforbruget for 2025. Dette sikrer desuden overensstemmelse med den indberetning vedrørende serviceudgifter på Ukraine-området, som kommunen har indsendt til KL.

For at give et fyldestgørende billede af økonomien er svaret struktureret i to overordnede spor:

1. Serviceudgifter (herunder indkvartering og drift)
2. Ikke-service udgifter (forsørgelsesydelser og beskæftigelsesindsats mv.)

1. Serviceudgifter

Kommunens serviceudgifter vedrørende ukrainske flygtninge dækker over en række borgernære opgaver, herunder drift og etablering af indkvartering, dagtilbud, boligsocial indsats samt integrations- og sundhedsopgaver.

Udgifter til modtagelse og undervisning af ukrainske børn på skoleområdet registreres ikke særskilt, da de indgår som en integreret del af skolernes almindelige driftsøkonomi. Kommunens reelle serviceudgifter er derfor i praksis væsentligt højere end de direkte identificerbare udgifter.

Kommunens identificerbare serviceudgifter til den Ukraine-relaterede indsats skønnes i alt at være ca. 5,8 mio. kr. i 2025. Heraf udgør udgifter til ejendomme (drift og etablering af indkvartering) knap 2,9 mio. kr.

For at vurdere den samlede økonomi på området, skal disse udgifter holdes op imod den statslige kompensation. Jf. aftale om kommunernes økonomi for 2025 blev der nationalt afsat en pulje på 900 mio. kr. til modtagelse af ukrainske flygtninge. Midlerne udmøntes via det ordinære bloktilskud, som følger kommunens andel af samlet folketal. For Lyngby-Taarbæk Kommune svarer det til en indtægt på ca. 8,8 mio. kr.

Tabel 1 sammenholder de identificerbare udgifter inden for servicerammen med den specifikke statslige kompensation:

Tabel 1: Udgifter og statslig finansiering for serviceområdet (2025 P/L)

Som det fremgår af tabellen, overstiger den statslige kompensation de identificerbare serviceudgifter med ca. 3 mio. kr. Forskellen mellem kompensationen og de identificerede udgifter skal finansiere udgiften til modtagelse og undervisning af ukrainske børn på kommunens folkeskoler.

2. Ikke-Service-udgifter

Der spørges desuden til kommunens udgifter i forbindelse med kontanthjælp og andre tillæg.

Afgrænsning af målgruppe og udgifter:
For at opgøre udgifterne præcist har forvaltningen trukket de faktiske udgifter på overførselsområdet i regnskab 2025 og filtreret dem på CPR-numre for derved at isolere udgifterne til de ukrainske borgere. Målgruppen er her defineret som borgere med opholdstilladelse efter Særloven (lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine), som har været registreret med bopæl i kommunen i løbet af 2025.

Opgørelsen viser, at kommunens udgifter på dette område primært udgøres af tre hovedposter for målgruppen:

• Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse: Forsørgelsesudgifter gældende for årets første seks måneder.
• Kontanthjælp: Forsørgelsesudgifter gældende for årets anden halvdel (som følge af kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den 1. juli 2025, overgik målgruppen til denne ydelse).
• Danskuddannelse: Udgifter til danskuddannelse, som indgår som en del af integrationsprogrammet for ydelsesmodtagere.

Herudover er der afholdt mindre udgifter til bl.a. boligsikring, beskæftigelsesindsats samt sociale formål og enkeltydelser.

Forbehold vedr. refusion:
Der er statsrefusion af ovenstående udgifter. Refusionen er ikke opdelt på individniveau. Forvaltningen har derfor valgt at beregne refusionsandelen forholdsmæssigt. Det betyder i praksis, at hvis udgifterne til ukrainske flygtninge udgør en bestemt procentdel af de samlede udgifter på området, beregnes deres andel af refusionen ud fra samme procentdel af den samlede refusion.

Der er en vis usikkerhed behæftet med denne beregningsforudsætning. Den statslige refusion er på flere ydelser indrettet som en "trappemodel", hvor refusionsprocenten afhænger af varigheden på ydelsen (refusionen er højest i de første uger eller måneder og falder herefter gradvist). Den forholdsmæssige fordeling vurderes dog at give det mest retvisende og transparente estimat ud fra det tilgængelige datagrundlag.

På baggrund af ovenstående opgørelsesmetode estimeres følgende kommunale udgifter og indtægter på overførselsområdet for ukrainske flygtninge i 2025:

Tabel 2: Udgifter og statslig finansiering uden for serviceområdet (2025 P/L)

Som det fremgår af tabellen, har kommunen i 2025 haft samlede udgifter på 14,3 mio. kr. uden for service vedr. de ukrainske flygtninge. De samlede indtægter (refusion og tilskud) udgør til sammenligning 12,5 mio. kr.

Kommunen har således en reel nettoudgift på 1,8 mio. kr. til ydelser m.m. relateret til de ukrainske flygtninge.

De kommunale nettoudgifter til forsørgelse indgår i budgetgarantien og (midtvejs-)reguleres i forbindelse aftalerne om bloktilskuddets størrelse. Mao. - hvis udviklingen i LTK svarer til udviklingen i alle kommuner reguleres bloktilskuddet i takt med de kommunale nettoudgifter.

Supplerende bemærkning til den samlede økonomi

Opgørelserne i denne besvarelse fokuserer afgrænset på de direkte udgifter og den specifikke statslige kompensation og refusion relateret til modtagelsen af ukrainske flygtninge i 2025.

Til det samlede billede hører imidlertid også, at ukrainske borgere, der er kommet i beskæftigelse, bidrager med ordinære skatteindtægter til kommunen på lige fod med øvrige borgere. Herudover indgår de med bopæl i kommunen i det samlede folketal, hvilket har en afledt - men kompleks - effekt på kommunens generelle tilskuds- og udligningsgrundlag.

Disse afledte effekter indgår som en integreret del af kommunens samlede indtægtsgrundlag og kan ikke umiddelbart opgøres én-til-én i forhold til de specifikke udgifter på området.

Ja