Faaborg-Midtfyn Kommune har gennem længere tid arbejdet med et stormflodsprojekt, som skal sikre det centrale Faaborg og områderne omkring Sundsøen mod havvand i forbindelse med ekstrem højvande.

En del af processen har været at få fastlagt, hvordan projektet kunne finansieres. Med afsæt i kystbeskyttelsesloven gives der mulighed for at ejere af fast ejendom, der drager nytte af stormflodssikringen, kan pålægges et økonomisk bidrag. På den baggrund besluttede kommunalbestyrelsen  d. 7. december 2022 (Pkt. 321), at de borgere og virksomheder der drager nytte af stormflodssikringen også skal bidrage økonomisk. Det betyder, at bygningsejere, ejere af tekniske anlæg og ejere af større gennemgående veje bliver pålagt en bidragspligt. 

Med afsæt i beslutningen fra 2022, vedtog kommunalbestyrelsen d. 13. august 2025 (pkt. 180) en fordelingsnøgle for bidragsfordelingen, som omfattede bygningsejere og ejere af veje. Da der i 2025 manglede væsentlig viden omkring de tekniske anlæg indenfor det sikrede område, blev beslutningen af fordelingsnøgle for disse bidragsydere ikke medtaget. Se uddybende beskrivelse af bidragsfordelingen i bilag 1 – notat om beregningsmodel.

Nu har forvaltningen tilvejebragt tilstrækkelig viden om de tekniske anlæg, der vil drage nytte af den kommende stormflodssikring, og derfor skal fordelingsnøglen for disse bidragsyder også endeligt fastlægges. 
 
Det er besluttet i 2025, at bidraget for ejere af bygninger skal dække 85%, veje 10 %, og at tekniske anlæg skal udgøre 5% af det samlede beløb til bidragsfordeling. 
Udgifter til promenade og byrum afholdes af kommunen og er derfor ikke omfattet af ovenstående bidragsfordeling. Et statsligt tilskud fra kystpuljen på 11 mio. kr. fratrækkes ligeledes de endelige anlægsudgifter, før de samlede økonomiske bidrag beregnes.

Principper for fordelingsnøgle gældende for tekniske anlæg

Forvaltningen har kortlagt ,hvor mange tekniske anlæg der er indenfor det område, som beskyttes af stormflodssikringen. Når der i denne sammenhæng tales om tekniske anlæg, vil det være f.eks. el-skabe, installationer til  vand- og varmeforsyning og telekommunikation. Altså anlæg som ejes af virksomheder, der står for forsyningen af ydelser til områdets borger og virksomheder. For at sikre en differentieret og rimelig fordelingsnøgle, anbefaler forvaltningen at ejerne bidrager pr. teknisk anlæg, som de har indenfor beskyttelsesområdet.

Yderligere anbefales det, at de bliver bidragspligtige, når vandet ved en stormflod vil ramme deres anlæg, samt at bidraget kun skal omfatte de overjordiske anlæg i området. 

Anbefalingerne tager deres afsæt i praksis fra andre kommuner. Det fremgår af Vejledning til bidragsfordeling i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger (2019, afsnit 3.6) at der skal foreligge en tydelig beskrivelse af, hvordan ejere af tekniske anlæg (forsyningsservice) bliver påvirket af en oversvømmelse. Dette omfatter normalt forsyningsanlæg, som er etableret over jorden, og som vil komme i kontakt med vand. F.eks. fordelingsskabe, rensningsanlæg eller andre overjordiske installationer.  
Lignende principper for en fordelingsnøgle for tekniske anlæg er prøvet og stadfæstet i en klagesag fra Solrød Kommune i 2021.

Tekniske anlæg valgt ud fra ovenstående principper vurderes at drage nytte af stormflodssikringen. Både en direkte nytte, da selve det tekniske anlæg beskyttes mod oversvømmelse, men også en indirekte nytte, ved beskyttelse og opretholdelse af vejadgangen til installationer. Forvaltningen vurderer, at ejere af tekniske anlæg skal have mulighed for at tilgå installationerne. Der bliver således lagt vægt på, at der er tale om installationer, der er fysisk til stede indenfor beskyttelsesområdet, og at installationerne kun kan tilgås ved brug af områdets vejbetjening.

Derudover lægges der vægt på, at installationerne indenfor beskyttelsesområdet skal kunne repareres ved graveskader, vedligeholdes eller eventuelt udbygges, og derfor være mulige at tilgå. 

Inddeling af tekniske anlæg i risikoklasser

Da placeringen af det tekniske anlæg i landskabet vil have en betydning for, hvor ofte de bliver ramt af en stormflod, vil det være rimeligt også at tage dette i betragtning når bidraget beregnes. Som det er tilfældet med bygninger, anbefales det således at tekniske anlæg også inddeles i risikoklasser. De anlæg der ligger lavest, og dermed hyppigst vil drage nytte af stormflodssikringen, betaler det højeste bidrag. Det anbefales, at risikoklasserne for tekniske anlæg følger samme inddeling i risikoklasser som med bygninger og de er følgende:

• Risikoklasse 1: 1 bidrag for tekniske anlæg placeret ml. 0-199 cm over normal vandstand
• Risikoklasse 2: 1/2 bidrag for tekniske anlæg placeret ml. 200-229 cm over normal vandstand
• Risikoklasse 3: 1/4 bidrag for tekniske anlæg placeret ml. 230-253 cm over normal vandstand

Det betyder, i et tænkt eksempel, at hvis tekniske anlæg i risikoklasse 1 skal betale 100 kr. for et anlæg, så skal et teknisk anlæg i risikoklasse 2 betale et halvt bidrag, på 50 kr., og et teknisk anlæg i risikoklasse 3, skal betale et kvart bidrag, på 25 kr.

Fordelingsnøglen sikrer derved, at bidraget tilpasses til de individuelle forhold.

Fastsætningen af risikoklasserne uddybes i bilag 1 – notat om beregningsmodel.

Hvilke tekniske anlæg vil indgå i bidragsfordelingen?

Der er kun tale om tekniske anlæg som ejes af virksomheder der forsyner borgere, virksomheder eller offentlige anlæg som f.eks. gadebelysning. Altså ikke mindre privatejede tekniske anlæg som f.eks. står i en privat have. 
De berørte tekniske anlæg kan både være placeret på virksomhedens egen grund eller på anden mands jord. Forvaltningen anbefaler, at følgende tekniske anlæg bliver bidragspligtige:

• Overjordiske anlæg på egen grund hvor der ikke er en bidragspligtig bygning tilknyttet
• Overjordiske anlæg på fremmed grund, uanset om der er bidragspligtig bygning eller ej.

I de tilfælde hvor virksomheden med det tekniske anlæg også har bidragspligtig bygning på samme grund, anbefales det, at det/de tekniske anlæg på ejendommen ikke indgår i fordelingsnøglen, da ejer allerede bidrager via bygningsbidraget. Et eksempel kan være en tankstation med en bidragspligtig bygning, hvor det tekniske anlæg (tankanlægget) således ikke vil blive bidragspligtigt.

En indledende screening viser at der er ca. 550 tekniske anlæg indenfor beskyttelsesområdet. Heraf er ca. 50% kommunale anlæg, primært gadelys.

For-høring af ejere af tekniske anlæg og veje

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 7. december 2022 (Pkt. 321) at sende principperne for bidragsfordelingen for bygningsejere i for-høring. Forvaltningen foreslår derfor, at principperne for fordelingsnøglen for de tekniske anlæg tilsvarende sendes i for-høring hos de berørte ejere. Formålet er at sikre, at ejerne af de tekniske anlæg får mulighed for at blive hørt, og at eventuelle behov for ændringer i fordelingsnøglen kan justeres inden principperne for den samlede bidragsfordeling sendes i lovpligtig høring i forbindelse med ansøgning om tilladelse efter kystbeskyttelsesloven. Den lovpligtige høring forventes gennemført i 2. halvår 2026.