I 2026 vil beskæftigelsesområdet blive en afgørende overgang fra politiske beslutninger til kommunal virkelighed. Reformen vil inkludere nye styringsmodeller og beskæftigelsesudvalg, samt en omfattende reform af beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne vil få frihed til at organisere indsatsen, og der vil være en betydelig besparelse af 2,7 milliarder kroner. Reformen vil også afskaffe mange statslige proceskrav og ændre styringsmodellen for jobcentrene.

Det var tilbage i april 2025, at regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik en bred politisk aftale om en omfattende reform af beskæftigelsesindsatsen. Reformen har til formål at forenkle og frisætte området markant og sigter mod at skabe øget værdi for borgere, virksomheder og medarbejdere. Samtidig skal reformen tilvejebringe mindreudgifter på driften af området på i alt 2,7 mia. kr. frem mod 2030. Heraf skal to tredjedele realiseres med budgetåret 2027.

Reformen tager afsæt i seks grundelementer og ændrer fundamentalt rammebetingelserne for den kommunale beskæftigelsesindsats samtidig med, at den åbner op for nye muligheder for organisering og prioritering. Konkret fokuserer reformen på:

1. Forenkling af målgrupper - idet der reduceres fra 13 til 5 målgrupper
2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne
3. Værdigt sanktionssystem i balance - lempelse af sanktionering for udsatte borgere. 
4. Afskaffelse af jobcenterregimet og frihed i organisering
5. Mere plads til a-kasser og private aktører
6. Fra proceskrav til resultatstyring

Regeringens aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen er den største omlægning i mange år. Reformen lægger op til en gennemgribende forenkling og forandring af styringslogikker – og til markante reduktioner i de samlede udgifter. For Sorø betyder det nye rammer, hvor færre proceskrav og flere frihedsgrader kan frigøre ressourcer, men også hvor tydelige prioriteringer bliver afgørende. De overordnede succeskriterier ændrer sig ikke:

• At virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for.
• At flere borgere oplever en reel tilknytning til arbejdsfællesskabet.
• At den kommunale økonomi styrkes, fordi flere i job betyder færre udgifter og flere
  indtægter.

For Sorø Kommune er det centralt, at reformen bruges aktivt – som en løftestang til at styrke arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet som katalysator for sammenhængende velfærd. Det forrige udvalg drøftede ambitioner for den fremtidige beskæftigelsesindsats og formulere mål og bærende principper for fagcenterets videre arbejde med implementeringen af beskæftigelsesreformen. Med afsæt i fagcenter Arbejdsmarkeds og Borgerservice (ABC)'s strategiske ophæng – alle har ret til et job – blev fire principper fastlagt som ramme, som administrationen kan arbejde videre med i 2026. De 4 principper er:

1. Alle har ret til et job – arbejdsmarkedet som fællesskab
   Vi skal fastholde, at arbejdsmarkedet er et fællesskab, der giver mening, identitet og
   selvstændighed. Sorø skal være en kommune, hvor alle borgere oplever, at der er en vej
   ind i arbejds- og uddannelsesfællesskabet – i store eller små skridt.
2. Investeringer i det, der virker – arbejdsmarkedsområdet som løftestang
   Midlerne skal bruges dér, hvor effekten er størst for borgere og økonomi. Vi skal turde
   prioritere, justere og stoppe indsatser uden dokumenteret effekt. Når vi investerer rigtigt,
   forebygger vi udgifter andre steder i velfærden.
3. Sammenhæng i velfærden – arbejdsmarkedsområdet som katalysator
   Reformen skal understøtte sammenhæng på tværs af beskæftigelse, uddannelse,
   sundhed og social indsats – med et særligt blik for overgangen fra skole til
   ungdomsuddannelse og videre ind på arbejdsmarkedet. Borgerne skal opleve én samlet
   vej ind – ikke mange systemer.
4. Frihed og partnerskaber – arbejdsmarkedsområdet som brobygger
   De nye frihedsgrader skal omsættes til stærkere faglighed og lokale løsninger. Samtidig
   skal arbejdsmarkedsområdet være platform for forpligtende partnerskaber med
   virksomheder og civilsamfund.
   
   

Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget godkendte de fire bærende principper for implementeringen af beskæftigelsesreformen tilbage på udvalgsmødet i september måned 2025 med det ønske, at principperne bringes med ind i den kommende kommunalbestyrelses arbejde, hvor der kan ske en nærmere politisk drøftelse af forankringen og udmøntningen, herunder fastlæggelse af konkrete mål for den fremadrettede opfølgning.

Beskæftigelsesreformen indebærer en ophævelse af krav om jobcentre og indførsel af kommunal frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen. I den juridiske startvejledning til loven, som udmønter første del af aftalen, er de nye regler om organisering beskrevet. Disse indebærer, at de kommunalpolitiske drøftelser af beskæftigelsesindsatsen skal være forankret i ét politisk udvalg i en tidsbegrænset periode fra den 1. februar 2026 til og med den 31. december 2029. Formålet er at understøtte et kontinuerligt politisk fokus på beskæftigelsesområdet i en overgangsperiode, hvor kommunerne får større frihed til at organisere og tilrettelægge indsatsen.