Centerchef for Social Indsats og Bolig Pernille Madsen orienterede om punktet og svarede på spørgsmål.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er særdeles tilfreds med, at arbejdet med en brugerundersøgelse nu sættes i gang. Handicaprådet ser gerne, at undersøgelsen kan igangsættes ultimo 2026.

Det er tilfredsstillende, at et eksternt firma skal stå for den faglige tilrettelæggelse og udførsel af brugerundersøgelsen.

Handicaprådets deltagelse i undersøgelsens følgegruppe er vigtigt, og derfor støtter rådet denne anbefaling. Handicaprådet anbefaler at følgegruppen inddrages ved undersøgelsens tilrettelæggelse, undervejs i processen og forud for afrapportering.

Det er afgørende, at målet med brugerundersøgelsen er, at undersøgelsens handlingsanvisende viden skal være med til at danne grundlag for tydelige udviklingsspor og understøtte de politiske prioriteringer og den faglige udvikling.

Det er også vigtigt at undersøgelsen indhenter konkrete erfaringer og feedback fra brugere og pårørende (læs længere nede) om, hvordan de oplever samarbejdet med forvaltningen i hverdagen og hvordan det kan forbedres.

Som det også fremgår af sagsfremstillingen, er brugerundersøgelser indenfor det specialiserede voksenområde en fagligt udfordrende sag.

Handicaprådet advarer imod, at der bruges økonomiske midler på en brugerundersøgelse, der ikke i størst muligt omfang tager højde for borgergruppens særlige udfordringer og deraf følgende risiko for lav deltagelse i undersøgelsen.

Herunder følger en kort belysning af nogle af de største udfordringer, som Handicaprådet finder det afgørende, at der tages hensyn til allerede i den nuværende fase.

Tekniske udfordringer:
En stor del af borgergruppen kan ikke - eller vil have svært ved – at modtage, forstå og udfylde traditionelle spørgeskemaer. Samme problematik vil gøre sig gældende ved telefoninterviews.

Dette fremgår blandt andet af metodeafsnittet i Vives ”Brugertilfredshedsundersøgelse på det specialiserede voksenområde”, hvor udfordringerne ved en klassisk spørgeskemaundersøgelse i denne borgergruppe behandles (dokumentation nederst i dette høringssvar).

Her er det nødvendigt at der sker en inddragelse af pårørende (og i tilfælde, hvor der ikke er pårørende personalet tættest på borgerne).

Det er oplagte at undersøgelsen suppleres med kvalitative interviews, således som man også gjorde i Hvidovre Kommunes brugerundersøgelse.

Særlige udfordringer for gruppen:
Det helt særlige forhold gør sig gældende, at de pårørende normalt har en tæt kontakt til og stor involvering i ikke mindst myndighedsområdets sagsbehandling men også med udførerne (bosteder, beskæftigelsestilbud etc.). Pårørende må med andre ord opfattes som en del af begrebet ’bruger’ og være en del af målgruppen for undersøgelsen.

Handicaprådet mener derfor, at det ikke er muligt at gennemføre en brugerundersøgelse af tilstrækkelig god kvalitet, uden at pårørende også deltager i undersøgelsen. Naturligvis skal pårørende ikke udtale sig på vegne af brugere, der selv kan og vil. Undersøgelsen skal også designes, så det er muligt at adskille pårørendes og brugeres svar, ligesom det bør fremgå, om brugernes besvarelser er sket med hjælp og assistance fra personalet eller pårørende.  (dokumentation findes nederst i dette høringssvar).

Pårørendes særlige betydning for denne borgergruppe fremgår også af Helsingør Kommunes Handicappolitik indsatsområde 1 Samarbejde mellem borger og kommune (dokumentation nederst i dette høringssvar).

Overfor Handicaprådet har en af tilrettelæggerne af Vives undersøgelse forklaret, at supplerende brug af kvalitative interviews ville forbedre undersøgelsens resultater og anvendelighed. Det blev også understreget, at det havde været særdeles relevant at inddrage pårørende i Vives undersøgelse, men dette var ikke muligt, da det ikke var et krav til undersøgelsen.

På denne baggrund foreslår Handicaprådet tilføjelse af to ekstra pinde i under sagsfremstillingens punkt 1.2 anbefalinger.

De kan have denne ordlyd:

-          Undersøgelsen skal tilrettelægges så der tages højde for målgruppens særlige udfordringer med blandt andet traditionelle spørgeskema-baserede undersøgelser.

-          Undersøgelsen skal inddrage borgergruppens pårørende.

Dokumentation:

Fra Helsingør Kommunes Handicappolitik (Handicaprådets fremhævning):

Indsatsområde 1 (side 6)

Det er vigtigt, at kommunens medarbejdere møder borgere med handicap og deres pårørende med et højt fagligt niveau. De skal også have forståelse, respekt og nysgerrighed over for borgerens håb, ønsker og drømme. Borgeren og de pårørende skal møde en grundlæggende tro på, at alle kan udvikle færdigheder og ønsker sig et godt liv med så høj grad af selvhjulpenhed som muligt. Kommunen har et særligt ansvar for samarbejdet og for at finde gode løsninger, der lever op til lovgivningen og understøt­ter borgerens ønsker og potentialer. Borgere med handicap og eventuelle pårørende har dog også, så vidt det er muligt for dem, et ansvar for at indgå i dialog og samarbejde med kommunen.

Fra Hvidovre Kommunes brugerundersøgelse (Handicaprådets fremhævning):

"Formålet med undersøgelsen er at få belyst, hvordan borgere og pårørende oplever kontakten og samarbejdet med Voksenrådgivningen, som er myndighedsafdelingen i Center for Handicap og Psykiatri. Undersøgelsen skal afdække borgerne og de pårørendes tilfredshed med myndighedssagsbehandlingen, om der er grundlag for at udvikle og forbedre mødet mellem Voksenrådgivningen og borgerne.

https://dagsordener-referater.hvidovre.dk/vis?Referat-Social--og-Arbejdsmarkedsudvalget-d.05-12-2022-kl.12.00&id=ce805a1c-bffb-4082-a5dc-a8db831887d3&fritekst=brugerunders%C3%B8gelse

Fra:  Brugertilfredshedsundersøgelse på det specialiserede voksenområde (Vive)

Kapitel 1.2 Data og metode

Social- og Ældreministeriet og VIVE er bevidste om, at det er udfordrende at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt gruppen af ydelsesmodtagere bl.a. på grund af kommunikative og kognitive udfordringer blandt borgergruppen.

Fremadrettet anbefales det, at brugertilfredshedsundersøgelser i deres design i højere grad tager højde for borgernes (psykiske og kognitive) vanskeligheder, særligt gældende for borgere på botilbud/botilbudslignende tilbud. Dette kunne eventuelt gøres ved at sammensætte et repræsentativt sample og gennemføre besøgsinterview med disse borgere (eventuelt som supplement til survey).