1. Baggrund

Helsingør Kommunes sundhedspolitik blev godkendt af Byrådet i 2023 og går på tværs af fagområder og politiske udvalg i Helsingør Kommune. Herud over har den en stærk kobling til foreningsliv, lokale fællesskaber og civilsamfund. Sundhedspolitikken indfries gennem tre prioriterede fokusområder:

1. Sunde rammer for børn og unge
2. Fællesskaber der fremmer mental sundhed
3. Et godt liv med kronisk sygdom

Sundhedspolitikken blev udarbejdet på baggrund af:

• Vision 2030
• Helsingør Kommunes sundhedsprofil 2021
• Inddragelse af en lang række af interessenter blandt andet borgere, foreninger, fagudvalg, medarbejdere, høringsberettigede råd samt fagligt input fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse i Region Hovedstaden.

Med sundhedspolitikken er der lagt en langsigtet ambition og plan for sundhedsområdet fra 2023-2030. Med 2030 som udløb for sundhedspolitikken, vil varigheden følge kommunens Vision 2030 samt kadencen for Byrådets valgperiode. Nye data fra sundhedsprofil-undersøgelsen udkommer i 2026 og 2030 og vil blive benyttet som et solidt vidensgrundlag til løbende at prioritere indsatsområder og følge op på sundhedspolitikkens effekter. Sundhedspolitikken er vedlagt sagen som bilag 1.

2. Handleplanen ”Sunde rammer for børn og unge”

I 2024 blev en handleplan for sundhedspolitikkens fokusområde 1) Sunde rammer for børn og unge besluttet. Handleplanen går på tværs af fagcentre i Helsingør Kommune og blev godkendt af Børne- og Uddannelsesudvalget, Idræts- og Fritidsudvalget, Kultur- og Turismeudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget samt Omsorgs- og Sundhedsudvalget.

Handleplanen tager afsæt i de mål, der er sat for området i sundhedspolitikken:

• flere børn og unge trives og har god mental sundhed.
• flere unge udskyder deres alkoholdebut og færre har et skadeligt forbrug af alkohol.
• ingen børn og unge ryger i 2030 (med fokus på både tobak- og nikotinprodukter).

Handleplanen sætter en fælles og tværgående ramme og retning for arbejdet, som går på tværs af fagcentre og politikområder. Den tager primært afsæt i igangværende aktiviteter og udvikling i og på tværs af fagcentre. Det betyder blandt andet, at handleplanen ikke indeholder en masse nye initiativer, men hellere forstørrer og forstærker det, der allerede er i gang.

Handleplanen har et særligt fokus på at fremme børn og unges sundhed og trivsel via deltagelse i positive fritidsfællesskaber, som også kan fungere som en vigtig beskyttelsesfaktor i børn og unges liv. Studier viser, at børn og unge, der deltager i fritidsfællesskaber, trives bedre end børn og unge, der ikke gør. De udvikler sig gennem fællesskaberne og opnår sociale og personlige kompetencer. Fællesskaberne har også stor betydning for børn og unges adfærd i forhold til alkohol, tobak og nikotinprodukter. (Handleplanen ”Sunde rammer for børn og unge” er vedlagt sagen som bilag 2).

3. Sundhedsreformens centrale elementer

Som led i sundhedsreformen indføres en ny folkesundhedslov, en national sundhedsplan og nærsundhedsplaner, der skal sætte en klarere national retning og fastlægge fælles mål og rammer for sundhedsområdet.

Fremover forventes de kommunale politikker – herunder sundhedspolitikken – at skulle understøtte de nationale mål og prioriteringer og spille tæt sammen med nærsundheds-planerne, som sundhedsrådene udarbejder og beslutter for deres lokale område.

Den nationale sundhedsplan skal bl.a. bidrage til at styrke det nære sundhedsvæsen, flytte dele af patientbehandlingen ud fra sygehusene og tættere på borgerne og sikre en bedre geografisk fordeling af sundhedsvæsenets samlede ressourcer.

Den nationale sundhedsplan forventes at træde i kraft i 2027 og vil blive opdateret hvert fjerde år. En ny folkesundhedslov skal styrke forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne, forpligte aktører på tværs af sektorer til at tænke sundhed ind i alle beslutninger, og mindske den sociale ulighed i sundhed, så flere får flere sunde leveår.

4. Kommende handleplaner i sundhedspolitikken

De kommende handleplaner i sundhedspolitikken vil blive udviklet i takt med de prioriteringer og retninger, der ligger i den nationale sundhedsplan, nærsundhedsplanen og den nye folkesundhedslov samt viden fra Sundhedsprofil 2025.

I første omgang vil administrationen igangsætte et arbejde omkring fokusområde 2) i sundhedspolitikken ”Fællesskaber der fremmer mental sundhed”. Arbejdet vil særligt handle om at afdække igangværende indsatser og behovet for øget koordinering og udvikling af indsatser.

Med sundhedsreformen overgår myndighedsansvaret for den patientrettede forebyggelse til regionen i 2027. Der arbejdes på nuværende tidspunkt på en horisontal samarbejdsaftale, som giver Helsingør Kommune ansvar for at drive den patientrettede forebyggelse. Derfor vil arbejdet med fokusområde 3. ”Et godt liv med kronisk sygdom” afvente udviklingen på dette område.

5. Kort status på den borgerrettede forebyggelse

Den borgerrettede forebyggelse vil fortsat være forankret i kommunalt regi. I Helsingør Kommune omfatter den borgerrettede forebyggelse en grundpakke af indsatser, som relaterer sig til fokusområder i sundhedspolitikken samt et til to strategiske indsatsområder.

Grundpakken fra 2025 er videreført i 2026, som er et overgangsår, indtil folkesundhedsloven træder i kraft fra 2027. Indsatserne er:

• Jump4fun bevægelsestilbud til børn med særlige behov
• Hold dig frisk – et inspirationsforløb for borgere i overgang til pension
• Lær at tackle kurser for borgere med langvarig sygdom m.m.
• Åben og Rolig - forløb til forebyggelse og håndtering af stress
• Livsstilskurset Stærkere Sundere Sammen for borgere med svær overvægt
• Cykling uden alder – richshaw cykler på plejehjem
• Skovfitness i Egebæksvang og Montebelloskoven
• Ryge- og nikotinstopkurser.

Herudover indgår Helsingør Kommune i partnerskabet ”Røgfri Fremtid”, ”ABC for mental sundhed” og har tilmeldt sig Sund By netværket af danske kommuner, som forventes at være en vigtig inspirationskilde til implementering af folkesundhedsloven.

Det strategiske indsatsområde i 2026 er primært alkoholindsats for børn og unge.